Oversigt
I den internationale standard for miljøledelse ISO 14001:2015 fastlægges kravene til et ledelsessystem, som kan anvendes til at forbedre virksomheder og organisationers miljøpræstation. Fx kræver et miljøledelsessystem, at virksomheden opstiller en miljøpolitik, og at der arbejdes systematisk med miljømål såsom at nedbringe forurening, affaldsgenerering og uhensigtsmæssige udledninger i miljøet. Desuden sætter ISO 14001 fokus på en bedre miljømæssig præstation af produkter og services, fordi den fordrer, at man inddrager et livscyklusperspektiv, så miljøpåvirkninger ikke skubbes videre til andre steder i værdikæden.
På kurset gennemgår vi standardens kapitler og drøfter betydningen af de enkelte krav. For at øge forståelsen vil undervisningen indeholde eksempler på hvordan kravene kan omsættes til praksis i forskellige organisationer.
Kurset afholdes også som lukket firmakursus, der er målrettet jeres behov og ønsker. Kontakt os for at høre mere.
Kurset giver dig
- Overblik over kravene i ISO 14001
- Viden om miljøstandardens opbygning og anvendelsesområde samt viden om hvilke andre ledelsesstandarder, den kan integreres med i et såkaldt integreret ledelsessystem
- Indsigt i sammenhængen mellem ledelsessystemet og virksomhedens strategi
- Forståelse for interessenters krav til virksomhedens miljøledelse
- Vejledning i vedligeholdelse og løbende forbedring af ledelsessystemet, herunder gennemførelse af audit.
Målgruppe
Kurset er målrettet ledere og nøglemedarbejdere, som søger grundlæggende indsigt i hvad ISO 14001 er. Hvis du har behov for yderligere viden om kravene og for praktisk træning i konkrete værktøjer og metoder, henvises til vores 2 dages ”Diplomkursus i Miljøledelse" eller til kurset "Sæt dit ledelsessystem i drift”.
Hør vores underviser Signe, fortælle om kurset
Underviser
Signe Malberg, Seniorkonsulent i Dansk Standard med mere end 15 års praktisk erfaring med at opbygge, implementere og udvikle ledelsessystemer i både offentlige og private virksomheder. Signe har solid erfaring med den daglige drift af ledelsessystemet og kender de udfordringer, der kan opstå når standardens krav skal omsættes til et værdiskabende ledelsessystem. Signe har desuden mange års erfaring som auditansvarlig og intern auditor og er uddannet Lead auditor i ISO 14001 og ISO 9001.
Indhold
Morgenmad fra 8.30
- Grundlæggende principper bag et miljøledelsessystem
- Planlægning af ledelsessystemet
- Ledelsens ansvar og miljøpolitik
- Miljømål og handlingsplaner
- Støttefunktioner
- Drift
- Evaluering af ledelsessystemet
- Forbedringer