Praktiske oplysninger om kurser

Her kan du læse læse mere om praktiske oplysninger som fx betaling, kørselsvejledning og rabatter.

Tiltag i forhold til corona

Dansk Standard følger myndighedernes anbefalinger og har iværksat en række tiltag, så du kan føle dig tryg ved at møde op til kursus hos Dansk Standard: 

Små hold:
Vi afholder vores kurser med maksimalt 10 personer. Vi sørger for store lokaler, så der er mulighed for at holde den anbefalede afstand. Det vil desuden være muligt at få udleveret et mundbind.

Hygiejne:
Vi fokuserer ekstra på rengøring og afspritning af kontaktflader. Undervisningslokaler rengøres grundigt og dagligt. Håndsprit er tilgængeligt overalt på kursusstedet, så det er nemt at spritte af.

Forplejning:
Forplejning foregår i vores kantine, hvor der er håndsprit tilgængeligt flere steder, og skeer og tænger til buffeten bliver jævnligt skiftet ud. Desuden henstiller vi til, at man holder den anbefalede afstand.

Ingen fremmøde ved sygdom:
Man skal ikke møde ind på et kursus, hvis man har symptomer på sygdom eller hvis familiemedlemmer er syge.

Elevatorer:
For at komme op til 12. sal, hvor vi afholder vores kurser, kan du tage en elevator. Vi anbefaler max 2 personer i elevatoren ad gangen for at holde den anbefalede afstand.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig vores kurser, konferencer og temadage på følgende måder:

Via vores hjemmeside under det enkelte arrangement. 
Via telefon: +45 39 96 61 01

Det er muligt at tilmelde sig helt frem til arrangementstart, men vi anbefaler hurtig tilmelding, da kurserne har begrænset deltagerantal. Hvis der ikke er plads på et kursus, giver vi dig besked med det samme. Hvis vi udbyder kurset igen, vil du automatisk blive kontaktet af os og få tilbudt plads. Vi gør opmærksom på at din tilmelding er bindende.

Aflysning

Ved for få tilmeldinger forbeholder Dansk Standard sig ret til at udskyde eller aflyse kurset. Derfor er det vigtigt at du melder dig i tide, hvis du gerne vil på kursus. 

Betaling

Prisen inkluderer forplejning i løbet af kursusperioden samt kursusmateriale, med mindre andet er nævnt i kursusbeskrivelsen. Alle priser er ekskl. 25% moms. Kursusafgiften betales ved modtagelse af faktura.

Rabat

Ved samtidig tilmelding af tre eller flere til samme arrangement gives 10% rabat. 
Er der på det enkelte kursus angivet en anden rabatordning, er det denne der er gældende.  
Medlemmer af S-udvalg opnår 20% rabat på alle kurser og temadage og rabatten kan ikke kombineres med andre former for rabat.

Diplomkurser og eksamensordning

Diplomkurserne adskiller sig fra øvrige DS-kurser, seminarer og temadage ved at være eksamensforberedende. Kursisten modtager efter endt bestået kursus således et eksamensbevis.

Kørsel- og parkeringsvejledning

Flytning og afmelding

Vi gør opmærksom på at tilmelding er bindende og eventuel afbestilling skal ske skriftligt.

Der kan frit meldes afbud eller foretages flytning til andet kursus indtil 4 uger før kursusstart. Derefter og indtil 5 dage før kursusstart betales 50% af kursusgebyret, herefter 100%. Såfremt du er forhindret i at deltage, er du altid velkommen til at overdrage din tilmelding til en kollega.

Det er gratis at deltage på DS-universets kurser. Men da kurserne er meget populære, er der ofte ventelister på dem. Derfor vil der ved afmelding efter afmeldings fristen eller ved udeblivelse uden afbud blive opkrævet et 'No-show fee' på 750 kr.

Dansk Standard tager forbehold for ændringer af tid, sted, indhold, aflysning, pris samt eventuelle trykfejl.

Kontakt

Kurser
Kurser Kursusafdelingen Dansk Standard
Kursusafdelingen Dansk Standard
E: Kurser@ds.dk
T: 39966101