Diplomkursus

Miljøledelse - ISO 14001 Diplomkursus - 2 dage

På to dage præsenteres du for indholdet i ISO 14001:2015 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Kurset tager dig igennem de forskellige faser af implementering af et effektivt ledelsessystem for miljøledelse.

Oversigt

På to dage præsenteres du for indholdet i ISO 14001:2015 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Kurset tager dig igennem de forskellige faser af implementering af et effektivt ledelsessystem for miljøledelse.

Som afslutning følger en eksamen, der måler på dine nye færdigheder. Eksamen foregår online, så du skal huske at medbringe din PC.

Bæredygtighed er i dag af stor betydning for alle organisationer, offentlige som private, og med et ledelsessystem efter ISO 14001-standarden kan denne dagsorden sættes i en struktur i jeres organisation, så I synliggør jeres mål og vejen til at opnå dem.

Kurset giver dig

  • Overblik og forståelse af miljøledelse som begreb og kravene i ISO 14001-standarden
  • Metodik til implementering af ISO 14001 i din egen organisation
  • Værktøjer til forberedelse, etablering, evaluering og forbedring af et ledelsessystem for miljøledelse
  • Inspiration til miljøarbejdet via øvelser og gruppearbejde med kursets øvrige deltagere
  • Et eksamensbevis på de erhvervede kompetencer (ved beståelse)

Målgruppe

Kurset er målrettet ledere og medarbejdere, der arbejder med at indføre, vedligeholde og forbedre et ledelsessystem for miljøet samt ledere og medarbejdere med ansvar for organisationens bæredygtighedsdagsorden.

Undervisere

Susan Redder Bruun, chefkonsulent og Kvalitets- og Miljøchef i Dansk Standard, har mere end 20 års erfaring med undervisning og forretningsudvikling. De senere år har Susan rådgivet om kvalitets- og miljøledelse i danske virksomheder, blandt andet Lægemiddelstyrelsen, Pressalit, Cobham Satco og Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Susan på srb@ds.dk.

Dato for afholdelse

Program

Dag 1

  • 08:30 Morgenmad
  • 09:00 Velkommen og præsentation
  • 09:15 Bæredygtighed og principperne bag et ledelsessystem for miljø
  • 10:15 Overordnet gennemgang af kravene i ISO 14001
  • 10:45 Pause
  • 11:00 Forberedelse af implementering af ISO 14001
  • 11:45 Rammerne for ledelsessystemet 
  • 12:30 Frokost
  • 13:30 Lederskab og miljøpolitik 
  • 14:30 Pause
  • 15:15 Risikovurdering og muligheder 
  • 16:15 Opsummering

Dag 2

  • 08:30 Morgenmad
  • 09:00 Opsamling og refleksioner fra i går
  • 09:30 Støttefunktioner 
  • 10:15 Drift 
  • 11:00 Pause
  • 11:15 Drift 
  • 12:00 Målinger og overvågning 
  • 12:30 Frokost
  • 13:30 Intern audit og ledelsens evaluering
  • 14:00 Hændelser, afvigelser og løbende forbedringer
  • 14:30 Pause
  • 14:45 Opsamling og repetition 
  • 15:15 Eksamen
  • 16:15 Feedback og tak for i dag

Tilfredshedsgrad og udtalelser 

Deltagere på vores 'Miljøledelse - ISO 14001 Diplomkursus' kurser har udtrykt en gns. tilfredshedsgrad på 4.74.

  • Jesper F. Christoffersen: God til at vise en struktureret tilgang
  • Marianne D. Skjønnemann: Der var gode muligheder for dialog undervejs
  • Bitten A. Ørum: Struktureret. Praktisk tilgang. Jeg kan se, hvad jeg skal arbejde med helt konkret