Den internationale standard for energiledelse, ISO 50001, hjælper virksomheder med at skabe systemer og processer, der løbende optimerer og reducerer ressource- og energiforbruget. Energiledelse er et effektivt værktøj til at opstille en ambitiøs energipolitik og kontinuerligt arbejde systematisk med energimål på alle niveauer.
Får virksomheden en ISO 50001-certificering, er der desuden den fordel, at energisyn ikke bliver krævet, så længe organisationerne lever op til standarden. Dermed sparer organisationerne penge og ressourcer.
Et energiledelsessystem er ikke kun for store virksomheder. Men for især mindre virksomheder med begrænsede ressourcer kan det virke som en stor mundfuld at sætte sig ind i en standard. Derfor er der udviklet en guide, der kan hjælpe virksomhederne med at omsætte standardens tekst til praktisk arbejde om energieffektivitet og energiledelse i virksomheden. Denne vejledning viser trin for trin, hvordan der kan arbejdes med energiledelse med udgangspunkt i virksomheders egne erfaringer.
Få en trin for trin vejledning til hvordan I kan arbejde med energiledelse.
Læs også om andre ledesessystemer
ISO 50001 er opbygget som en ledelsesstandard og kan nemt tilpasses, hvis I allerede har et kvalitets- og ledelsessystem som fx ISO 9001 eller ISO 14001. Dansk Standard kan hjælpe jer med det og tilbyder målrettet rådgivning om energiledelse. Vi er med hele vejen fra start til slut eller i det omfang, I ønsker.
Vi rådgiver kommuner, staten og virksomheder om, hvordan de får størst udbytte af energiledelse. Vi hjælper fx med at opstille politikker, beskrive mål, afdække gældende lovkrav, afholde pedelkurser og udvikle værktøjer.
Fik du ikke svar på det, du søgte efter, så kan du sandsynligvis finde det i vores Hjælp og support. Det er der, vi samler de bedste svar på de oftest stillede spørgsmål.