Oversigt
Kurset præsenterer dig for indholdet i ISO 50001-standarden og lærer dig samtidig, hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Kurset tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for energi. De tilknyttede øvelser sikrer, at du formår at overføre arbejdet til din egen organisation efterfølgende. Som afslutning følger en eksamen, som måler på dine erhvervede færdigheder.
Kurset introducerer dig til arbejdet med at implementere energiledelse, ISO 50001, på din virksomhed og hjælper dig i gang med at skabe systemer og processer, der løbende optimerer og reducerer ressource- og energiforbruget. Energiledelse er et effektivt værktøj til at opstille en ambitiøs energipolitik og kontinuerligt arbejde systematisk med energimål på alle niveauer.
Opfyldelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er i dag af stor betydning for alle organisationer, offentlige som private. Et ledelsessystem efter ISO 50001-standarden giver jeres organisation en struktureret tilgang til at arbejde på opfyldelse af bæredygtighedsmålene for bæredygtig energi (7), ansvarligt forbrug og produktion (12) samt målet for klimaindsats (13).
Kurset giver dig
- Overblik over energiledelse og kravene i ISO 50001-standarden
- Metodik til implementering af ISO 50001 i din egen organisation
- Ideer til målrettet, systematisk og kontinuerlig at arbejde med energiledelse, realisere energibesparelser samt løbende forbedring og optimering af energiledelsessystemet
- Værktøjer til forberedelse, udrulning, evaluering og forbedring af et energiledelsessystem
- Inspiration til energiarbejdet via øvelser og gruppearbejde med kursets øvrige deltagere
Målgruppe
Kurset er målrettet ledere og medarbejdere, som har til opgave at planlægge, implementere, vedligeholde og forbedre et energiledelsessystem efter ISO 50001-standarden samt personer med ansvar for organisationens bæredygtighedsdagsorden. Er du teknisk chef, produktionschef, energirådgiver eller rådgiver indenfor energiprocesser og ledelsessystemer er dette kursus relevant.
Undervisere
Christine Weibøl Bertelsen, standardiseringskonsulent for S-432 Energiledelse, ESCO og energieffektivitet igennem mere end 10 år, med en faglig indsigt indenfor praktisk implementering af energibesparelser på især produktionsvirksomheder fra sin tidligere ansættelse som energirådgiver hos Ørsted.
Susan Redder Bruun, chefkonsulent og kvalitets- og miljøchef i Dansk Standard, har mere end 20 års erfaring med undervisning og forretningsudvikling. De senere år har Susan rådgivet om kvalitets- og miljøledelse i danske virksomheder. Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Susan på srb@ds.dk.
Program
- 09:00 Velkomst og introduktion til kursusform og -indhold
- 09:15 Grundlæggende principper bag et energiledelsessystem
- 09:45 Kravene i ISO 50001
- 10:15 Pause
- 10:30 Rammer, vilkår og afgrænsning af energiledelsessystemet
- 11:00 Lederskab og energipolitik
- 11:30 Planlægning af energiledelsessystemet
- 12:15 Frokost
- 12:45 Planlægning af indsamling af energidata
- 13:15 Støttefunktioner til energiledelsessystemet
- 13:45 Drift af energiledelsessystemet
- 14:15 Evaluering: måling af ledelsessystemet
- 14:45 Evaluering: interne audits og ledelsens gennemgang
- 15:15 Pause
- 15:30 Forbedring af energiledelsessystemet
- 15:45 Opsamling
- 16:30 Tak for i dag
Du modtager kursuspræsentationen, kursusbevis, den nyeste ISO 50001-standard og tilhørende øvelser i pdf-format.