ISO faciliterer udviklingen af globale standarder, der fremmer international handel med varer og services. ISO’s udarbejdelse af internationale standarder resulterer ofte i, at standarderne også bliver til europæiske standarder. Et eksempel på en ISO-standard, der også er europæisk, er DS/EN/ISO 9000 familien – en hel række af standarder for kvalitetsledelse.
Dansk Standard er aktivt medlem af ISO og er blandt andet ansvarlig for sekretariaterne for de tekniske komitéer for fødevaresikkerhed og medicinske injektionssprøjter.
ISO varetager alle standardiseringsområder bortset fra telekommunikation og elektroteknik, som varetages af henholdsvis ITU og IEC. Se yderligere information på: www.iso.org.
Bemærk, ”ISO” er et registreret varemærke.