FN's verdensmål 7 - Bæredygtig energi

Verdensmål 7 – Sådan kan du arbejde med bæredygtig energi

En global økonomi, der er afhængig af fossile brændstoffer, og stigningen i udledningen af drivhusgasser skaber drastiske ændringer i vores klima. Derfor er FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi utroligt vigtig at understøtte – og her kan standarder spille en væsentlig rolle.

Hvad handler verdensmål 7 om?

Med FN’s verdensmål 7 skal vi sikre, at alle har adgang til pålidelig, moderne og bæredygtig energiforsyning til en overkommelig pris. Delmål indebærer bl.a., at den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten skal fordobles.

Målet om universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris inden 2030 skal blandt andet ske via investeringer i rene energikilder som sol, vind og vand. Desuden kan vedtagelsen af omkostningseffektive standarder for en bredere vifte af teknologier reducere det globale elforbrug fra bygninger og industri med 14 procent. Udvidelse af infrastruktur og opgradering af teknologi til at levere kilder til ren energi i alle udviklingslande er endnu et essentielt mål, som både kan fremme væksten og hjælpe miljøet.

Hvorfor er verdensmål 7 vigtigt?

Fossile brændstoffer og stigningen i udledningen af drivhusgasser skaber drastiske ændringer i vores klimasystem. Det har en synlig effekt på alle kontinenter.

Grundet befolkningstilvæksten vil efterspørgslen på energi blive større, og derfor er der behov for en betydelig stigning i produktionen af vedvarende energi i hele verden.

I mere velhavende lande som Danmark gælder det om at skifte kul og olie ud med mere bæredygtig energi som sol, vind og vand. Men i mange ulande, laver folk stadig mad over åben ild, og her handler det i lige så høj grad om at komme væk fra at bruge osende pindebrænde i køkkenet og i stedet lave mad på fx et gaskomfur.

Hvordan kan din organisation understøtte og få gavn af verdensmål 7?

Virksomheder og organisationer kan med fordel benytte standarder til understøttelse af FN’s verdensmål 7 om bæredygtig energi og til gavn for virksomheden selv. Der er mange fordele ved brug af standarder i arbejdet med bæredygtig energi, såsom besparelser for virksomheden, energieffektivitet og reduktion af CO2-emission. Udover målet om bæredygtig energi retter flere standarder sig også konkret mod delmål 7.3 om at fordoble forbedringen af energieffektiviteten – som fx DS/HD 60364-8-1, der sørger for at sikre energieffektivitet i elektriske installationer.

Standarden for energiledelse - DS/EN ISO 50001 – giver desuden virksomheder og organisationer mulighed for at dokumentere deres arbejde med at forbedre energieffektiviteten, og en certificering i energiledelse vil gøre det nemmere for virksomheder at kommunikere deres arbejde med energiledelse til samarbejdspartnere og kunder mfl.

Har du brug for hjælp?

Maibritt Agger
Maibritt Agger Afdelingschef | Head of Department
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: mag@ds.dk
T: 39 96 61 26

Få hjælp til arbejdet med energieffektivitet og bæredygtig energi

Bæredygtig energi kan se ud på mange forskellige måder. Med hjælp fra standarder får du nogle konkrete redskaber og metoder til at arbejde med energieffektivitet og bæredygtig energi.

Relevante standarder og udvalg

Energiledelse

Energiledelse

Opfyldelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er i dag af stor betydning for alle organisationer, offentlige som private. Standarden for energiledelse – ISO 50001 – er en internationalt anerkendt metode til systematisk at arbejde med reducering af ressource- og energiforbruget

ISO 50001 giver jeres organisation eller virksomhed et ledelsessystem med en struktureret tilgang til at arbejde på opfyldelse af FN’s verdensmål 7 for bæredygtig energi.

Standarden bidrager desuden også til opfyldelse af andre af verdensmålene: ansvarligt forbrug og produktion (12) samt målet for klimaindsats (13).

DS/HD 60364-8-1

DS/HD 60364-8-1

DS/HD 60364-8-1 sørger for at sikre energieffektivitet i elektriske installationer. Anvendelsen af standarden sikrer et minimalt energispild i den elektriske installation og understøtter dermed direkte delmål 7.3 i verdensmål 7 om bæredygtig energi. Via målinger skabes der et større overblik over elforbruget i den elektriske installation, hvilket sørger for et minimalt energispild. Der er mere end blot én fordel ved anvendelse af denne standard: direkte besparelser, energieffektivitet og miljøfordele.

DS/EN ISO 418

DS/EN ISO 418

Beregning af bygningers varmetab: DS/EN ISO 418. Formålet med denne standard er at give en god vejledning til metoder og regler for beregning af beboelsesbygningers varmetab og fastsættelse af materialers varmeledningsevne. Standarden bidrager til opførelse af lavenergihuse, som er mere energieffektive og udleder mindre mængder CO2. Standarden understøtter således verdensmål 7 om bæredygtig energi.

Udvalg - energi, miljø og bæredygtighed

Udvalg - energi, miljø og bæredygtighed

Udover de ovenstående standarder, findes der flere udvalg, der arbejder på området for bæredygtig energi. Blandt udvalgene er fx S-213 – udvalget for termisk solenergi –, S-283 – udvalget for miljøledelse – og S-432 – udvalget for energiledelse, ESCO og energieffektivitet.

Som medlem af et af udvalgene får du mulighed for at præge standardisering på området for bæredygtig energi.

Få vejledning til implementering af energiledelse

Energiledelse - ISO 50001:2018 - Sådan anvender du standarden

Energiledelse - ISO 50001:2018 - Sådan anvender du standarden

I kurset i energiledelse – ISO 50001:2021 – bliver du præsenteret for indholdet i ISO 50001-standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav efterleves i praksis. Kurset tager dig igennem de forskellige faser ved implementering af et ledelsessystem for energi. I kurset indgår øvelser, som sikrer, at du formår at overføre arbejdet til din egen organisation efterfølgende.

Sådan kan vi hjælpe dig

Har du brug for hjælp, kan du kontakte vores informationscenter eller afdelingschef, Maibritt Agger.

Kontakt

Maibritt Agger
Maibritt Agger Afdelingschef | Head of Department
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: mag@ds.dk
T: 39 96 61 26
Sådan kommer du i gang

Sådan kommer du i gang

Standarder kan være et nyttigt redskab til at skabe et overblik over virksomhedens aftryk og bidrag, samt vise hvor der er potentialer for forbedringer. Få hjælp fra standarder til at komme i gang.

Standarder der kan hjælpe i arbejdet med at nå FN’s verdensmål

Standarder der kan hjælpe i arbejdet med at nå FN’s verdensmål

Standarder inden for arbejdsmiljøledelse til beskyttelse af havmiljøet kan benyttes som værktøjer til at arbejde med forskellige verdensmål. Få inspiration, til hvilke standarder du kan arbejde med.

Sådan kan vi hjælpe dig

Sådan kan vi hjælpe dig

Hvis du har brug for rådgivning og sparring omkring, hvordan du kommer i gang med at arbejde med FN’s verdensmål, er du velkommen til at kontakte os.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Få nemt svar på de oftest stillede spørgsmål omkring, hvordan du kan arbejde med standarder for at leve op til FN’s verdensmål.


Gå til verdensmål

1  -  2  -  3  -  4  -  5  -  6  -  7  -  8  -  9  -  10  -  11  -  12  -  13  -  14  -  15  -  16  -  17