Formål med standarden
At hjælpe virksomheder med at skabe systemer og processer, der løbende optimerer og reducerer ressource- og energiforbrug.
Hvilke mål/delmål retter standarden sig primært imod?
- Mål 7: Bæredygtig energi
- Delmål 7.3: Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.
- Indikator 7.3.1. Energiintensitet opgjort på basis af forbruget af primær energi i forhold til BNP
Hvordan kan man bruge den til arbejdet med FN’s verdensmål (og evt. delmål)?
- Til at dokumentere virksomhedens arbejde med at forbedre energieffektiviteten.
- Til at opstille en ambitiøs energipolitik og kontinuerligt arbejde systematisk med energimål på alle niveauer.
- Til at monitorere i forhold til målsætninger for energi- og klimaarbejdet samt at finde forbedringspotentialer.
Effekter af at bruge standarden
- Organisationen kan arbejde målrettet, systematisk og kontinuerligt på at efterleve de politiske klimamålsætninger.
- Sikrer en tydelig involvering og forpligtelse af topledelsen samt organisering af arbejdet med energiledelse.
- Bidrager til at reducere CO2-emissionen.
- Erfaringer fra danske virksomheder viser, at de sparer ca. 10 % af deres energiforbrug fra drift af egne bygninger og faciliteter allerede efter det første år.
- Mange virksomheder vælger at blive certificeret i denne standard, hvilket gør arbejdet med energiledelse nemt at kommunikere til samarbejdspartnere og kunder mfl.
Hvad er den væsentligste gevinst ved at anvende standarden?
- Virksomheden får en internationalt anerkendt metode til at arbejde systematisk med at reducere energiforbruget.
- Virksomheden minimerer energiforbruget og omkostningerne i organisationen og frigør midler til andre aktiviteter.
- Virksomheden får et redskab til at reducere CO2-emissionen.
- Virksomheden kan dokumentere over for omverdenen, hvordan man sikrer ”orden i eget hus” og arbejder målrettet med at forbedre energieffektiviteten.