Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og bl.a. sikre, at kvinder får lige muligheder og opnår fuld og effektiv deltagelse i lederskab på alle niveauer af beslutningsprocesser. I lande, hvor kvinder og piger ikke har lige rettigheder, skal deres rettigheder og muligheder styrkes, og al diskrimination og alle former for vold mod kvinder og piger skal stoppes.
Delmål indebærer også, at reformer skal gennemføres for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer, såvel som adgang til ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom.
Halvdelen af verdens befolkning er af hunkøn, men kan ikke altid leve og bidrage på lige fod, fordi kvinder ikke alle steder har samme rettigheder og muligheder som mænd. Unge piger skal have en chance for at uddanne sig til andet og mere end blot at blive mødre, fx skal tvangsægteskaber forhindres.
Standarder kan hjælpe virksomheder med konkrete redskaber til at systematisere arbejdet med diversitet, køn og ligestilling i praksis samt til at dokumentere egne indsatser og resultater.
Standarder for samfundsmæssigt ansvar bidrager til verdensmål 5 om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
Ligestilling og diversitet kan være komplekst at arbejde med og dokumentere i praksis. Derfor kan ledelsesstandarder være effektive værktøjer for virksomheder og organisationer til at etablere og vedligeholde ledelsessystemer for ligestilling og diversitet.
Den internationale ledelsesstandard for samfundsmæssig ansvarlighed, ISO 26000, giver virksomheder et systematisk grundlag for at arbejde med CSR – herunder ligestilling – og hjælper virksomheder med at bidrage til en bæredygtig udvikling. Den internationale standard, ISO 26000, kan ses som en opskrift, der bl.a. giver virksomhederne struktur og værktøjer til arbejdet med at kortlægge igangværende og potentielle CSR-aktiviteter.
DS 49001 er en dansk standard i samfundsmæssigt ansvar, som lægger sig tæt op ad ISO 26000, og som giver virksomheder og organisationer et systematisk grundlag for at arbejde med samfundsmæssigt ansvar. Standarden stiller krav og giver vejledning til alle former for organisationer uanset størrelse og geografisk placering om alt fra principper og praksis for samfundsmæssigt ansvar til rapportering heraf. DS49001 giver desuden virksomheder mulighed for at blive certificeret i deres CSR-arbejde.
DS 49004 er en dansk vejledning til implementering af kravene i DS 49001. Vejledningen har til formål at fremme en fælles forståelse på området for samfundsmæssigt ansvar samt at hjælpe organisationer med at bidrage til en bæredygtig udvikling.
S-876 er et udvalg, der står for udviklingen af en dansk ledelsesstandard for ligestilling og diversitet. Standarden skal være et værktøj, som virksomheder og organisationer kan benytte til at implementere og vedligeholde effektive ledelsessystemer for ligestilling og diversitet. Målet med standarden er at gøre det lettere for arbejdsgivere at etablere og vedligeholde inkluderende arbejdspladser samt at dokumentere egne indsatser og resultater. Udbyttet ved at deltage i udvalget indebærer bl.a. indblik i aktuel forskning og debat vedr. ligestilling og diversitet. Herudover skabes der forståelse for, hvordan en standard kan hjælpe virksomheder med at understøtte arbejdet med ligestilling og diversitet. Arbejdet giver mulighed for at påvirke indhold og krav i den kommende certificerbare standard.
Standarder for samfundsmæssigt ansvar, ISO 26000 og DS 49001, kan understøtte FN’s verdensmål om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Standarderne giver virksomheder og organisationer redskaber til at etablere og vedligeholde effektive ledelsessystemer, der understøtter ligestilling og diversitet. Derved bidrager standarderne bl.a. til delmål 5.5 om, at kvinder skal sikres fuld deltagelse i ledelse og beslutningsprocesser.
Herudover bidrager udvalget for ligestilling og diversitet, S-876, til verdensmål 5 ved at stå for udviklingen af en dansk ledelsesstandard for ligestilling og diversitet. Med en standard for ligestilling og diversitet, kan virksomheder få hjælp til at komme i mål med deres arbejde for en mere ligelig kønsrepræsentation samt diversitet.
Standarden forventes udgivet i første halvår af 2022 og at forholde sig til følgende emner:
Har du brug for hjælp, kan du kontakte vores informationscenter eller afdelingschef, Maibritt Agger.
Standarder kan være et nyttigt redskab til at skabe et overblik over virksomhedens aftryk og bidrag, samt vise hvor der er potentialer for forbedringer. Få hjælp fra standarder til at komme i gang.
Standarder inden for arbejdsmiljøledelse til beskyttelse af havmiljøet kan benyttes som værktøjer til at arbejde med forskellige verdensmål. Få inspiration, til hvilke standarder du kan arbejde med.
Hvis du har brug for rådgivning og sparring omkring, hvordan du kommer i gang med at arbejde med FN’s verdensmål, er du velkommen til at kontakte os.
Få nemt svar på de oftest stillede spørgsmål omkring, hvordan du kan arbejde med standarder for at leve op til FN’s verdensmål.