Denne standard specificerer krav, der gør det muligt for en organisation at designe, udvikle og levere produkter, varer og tjenester, så de er tilgængelige, let forståelige og kan anvendes af det bredeste mulige spektrum af brugere, herunder også personer med handicaps.
Standarden fremmer tilgængelighed, efter en ’Design for All’ -tilgang i mainstreamprodukter, varer og tjenester samt interoperabilitet af disse med hjælpeteknologier.
I denne standard specificeres krav og anbefalinger, der gør det muligt for en organisation/virksomked at udvide deres målgruppe ved at identificere forskellige behov, egenskaber, muligheder og præferencer. Dette gøres ved direkte eller indirekte at involvere brugere og ved at bruge viden om tilgængelighed i procedurer og processer. Dette kan gøre det muligt for en organisation/virksomhed at opfylde gældende lovbestemmelser og krav i relation til tilgængelighed af produkter, varer og tjenester.
Kravene i denne standard er generiske og beregnet til, at være anvendelig for alle organisationer/virksomheder, uanset type og størrelse, eller hvilke produkter varer og tjenester, der leveres.
Dette dokument indeholder ikke tekniske designspecifikationer og indebærer ikke ensartethed i design eller funktionalitet af produkter, varer og tjenester.
Køb standarden
Udvalget for turisme