Når vi køber et digitalt eller intelligent produkt der er forbundet til internettet, fx et intelligent husholdningsapparat eller en industriel maskine, der genererer data, er det ofte uklart, hvem der kan gøre hvad med de data, der bliver genereret. Det kan også være angivet i brugsvilkårene til produktet, at de genererede data indsamles og anvendes af producenten.
Dataforordningen stiller krav om, at producenter af produkter, der indsamler brugerdata for alt fra køleskabe og fjernsyn til elmålere, skal give brugerne adgang til disse data uden omkostninger. Brugerne kan både være virksomheder eller enkeltpersoner, som med forordningen sikres ret til at få adgang til og videreanvende data fra produkter eller tjenester. Det kan fx være en bilejer, der gerne vil dele køretøjsdata med en mekaniker eller et forsikringsselskab. Samtidig vil brugerne have mulighed for at dele sådanne data med tredjeparter, hvilket skal fremme eftersalgstjenester og innovation.
Kravene i dataforordningen har til hensigt at:
Som en del af dataforordningen skal der udarbejdes standarder, som skal understøtte datadeling og interoperabilitet inden for forskellige sektorer. Kravene skal blandt andet understøtte etableringen af såkaldte ’data spaces’. Data spaces kan forstås som et sæt spilleregler for datadelingsøkosystemer. Gennem fælles spilleregler og teknologier skal data spaces gøre det lettere og sikrere at dele data. Data skal kunne bevæge sig frit inden for EU og på tværs af sektorer til gavn for både virksomheder, forskere og offentlige myndigheder.
Der skal samtidigt også udvikles standarder til at understøtte sammenhæng og interoperabilitet mellem datadelingstjenester, som fx cloudløsninger, og til understøttelse af brug af smarte kontrakter og datadelingsaftaler.
Se Dansk Stadards webinar om dataforordning og standardisering: https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2023/08/introduktion-til-data-spaces-og-standardisering
