For at understøtte implementeringen af produktkravene skal der udvikles et digitalt produktpas, som indeholder og præsenterer data om materialer, oprindelse, reparationsanvisninger, miljø- og energimæssige egenskaber m.m. Produktpasset skal være tilgængeligt for forbrugere såvel som myndigheder og andre producenter i værdikæden.
I dag er der desværre en betydelig udfordring med mangel på tilgængelig information om produkters sammensætning (og bl.a. kemiske indhold) gennem hele værdikæden. Ved at integrere information om produkters indhold i et digitalt produktpas, kan man forlænge levetiden af produktet samtidig med, at man forbedrer effektiviteten. Således kan det digitale produktpas også være med til at skabe grundlaget for nye grønne forretningsmodeller.
Formålet med det digitale produktpas er at forbedre et produkts sporbarhed. Det stiller bl.a. store krav til interoperabilitet, hvilket betyder, at systemerne kan samarbejde og udveksle data effektivt. Det bliver den virksomhed, der placerer produktet på markedet, som har ansvaret for at få oprettet produktet i det digitale produktpas. Derfor bliver det vigtigt at kende sin værdikæde godt. Ligeledes bliver det vigtigt at kunne levere det nødvendige data til de producenter, der leverer delkomponenter. Dansk Standard er allerede involveret i at skrive standarderne for de digitale produktpas. Det kan du læse mere om her.
Produkter skal fremover opfylde specifikke krav til bæredygtighed og cirkularitet for at kunne markedsføres inden for EU's grænser.
Læs mere om udvalget