Oversigt
Med udgangspunkt i anerkendte standarder og værktøjer, får du en uddannelse, hvor vi arbejder med at konkretisere de mange aspekter af bæredygtighed.
Uddannelsen er det første længerevarende forløb i Skandinavien og er baseret på anerkendte internationale metoder til at kunne dokumentere bæredygtighedsindsatser. Som Sustainability Manager vil du derfor blive klædt på til at sikre troværdig og dokumenteret kommunikation om din organisations bæredygtighedsindsatser, så organisationen dermed kan bryste sig af at være en troværdig samarbejdspartner. Du får et diplom for gennemført uddannelse udstedt af Dansk Standard.
Kurset er tilrettelagt i 4 grundmoduler og 2 tilvalgsmoduler, således at grundværktøjerne er på plads og du kan supplere med tilvalg hvis du har særlig interesse herfor:
Grundmoduler:
- Modul 1 (2 dage): Bæredygtighedsstrategi
- Modul 2 (2 dage): Introduktion til ledelsessystemer
- Modul 3 (3dage): Troværdige data og rapportering
- Modul 4 (3 dage): Assessment og audit samt eksamen
Tilvalgsmoduler:
- Modul 5: Innovationsledelse
- Modul 6: Styring af forsyningskæder
Disse standarder arbejdes der med
På hvert modul understøttes indlæringen af flere standarder – her er et udpluk:
Grundmoduler:
- Modul 1: ISO 9004 - Opnåelse af vedvarende succes, ISO 31000 – Risikoledelse mfl.
- Modul 2: ISO 26000 – Samfundsmæssigt ansvar, ISO 14001 - Miljøledelse, ISO 45001 - Arbejdsmiljøledelse,
- Modul 3: ISO 14006 – Indarbejdelse af ecodesign, ISO 14009 – Materialecirkulation i design og udvikling
- Modul 4: ISO 19011 -Auditering af ledelsessystemer, ISO 14063 -Miljøkommunikation
Tilvalgsmoduler
- Modul 5: ISO 56000 – Innovationsledelse, ISO 56000-serien-
- Modul 6: ISO 20400 – Bæredygtige indkøb, ISO 44001 – Collaborative business relationship,
Det får du ud af uddannelsen
Du får
- Solidt kendskab til metoder til vurdering af potentialer og risici i en bæredygtig kontekst
- Viden om kobling mellem fx FNs Verdensmål og jeres forretning
- Overblik over vigtige metoder og teorier og de bedste og mest anerkendte internationale standarder.
- Konkrete metoder og værktøjer til etablering, implementering og opfølgning på jeres virksomheds bæredygtighedsstrategi, herunder hvordan ledelsessystemer understøtter eksekvering af strategien.
- Kurset vil give anvisning på gode og bedste praksisser indenfor flere grene af bæredygtighed og hvordan man troværdigt rapporterer bl.a. via ESG-frameworket.
- Idéer til hvordan et ledelsessystem etableres, og hvordan bæredygtighedsprincipper og integreres i eksisterende ledelsessystemer og hvilke muligheder, men også udfordringer, dette medfører.
Du vil under uddannelsen have mulighed for at arbejde med din egen organisation som case og dermed få et produkt med hjem som I kan færdigudvikle. Som supplement vil du blive præsenteret for forskellige udfordrende cases, som stiller skarpt på typiske problemstillinger i en organisation og som med det øvrige materiale, sætter dig i stand til at løse de hjemmeopgaver, som ligger mellem hvert modul.
Det får din virksomhed ud af uddannelsen
Virksomhedens udbytte:
- Kompetencen til at kunne etablere og udfolde en bæredygtighedsstrategi og evaluere effektiviteten heraf.
- Skærpet konkurrenceevne og styrket kommunikationen indenfor bæredygtighedsområdet
- Idéer til hvordan bæredygtighedstilgangen kan gavne forretningen og bibringe værdi
- Bedre mulighed for at kunne tiltrække morgendagens medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere og modne de eksisterende.
- En styrket position ift. at kunne stille relevante og hjælpsomme krav gennem jeres forsyningskæder og opnå højere grad af troværdighed, da de standarder, der tages udgangspunkt i sammen med undervisernes know-how, giver et solidt fundament for udvikling af forretningen og grøn omstilling.
På sigt vil dette øge muligheden for at tiltrække de rigtige investorer, og forbedre konkurrenceevnen.
Målgruppe
Primære målgruppe
- QHSE-medarbejdere og ledere som ønsker at styrke deres viden indenfor systematisk arbejde med bæredygtighed, og som har ansvar for at udvikle, integrere og implementere en bæredygtighedsstrategi i organisationen
- Systemansvarlige
- Ledere
- Konsulenter
- Auditorer
- Direktører
Sekundær målgruppe
Personer som ønsker en helhedsforståelse af hvordan ledelsessystemer anvendes til succesfuld implementering af en virksomhedsstrategi og hvordan der følges op.
Personer som ønsker et langt dybere kendskab til værktøjer og standarder, som kan hjælpe deres virksomheder med at blive mere bæredygtige.
Undervisere
Kasper Hillgaard Mühlbach, Chefkonsulent og IRCA-certificeret ledende auditor indenfor kvalitets- og miljøledelse. Kasper har mere end 20 års erfaring med ledelse, ledelsessystemer og strategiarbejde og har de sidste 15 år faciliteret mange strategiworkshops og ledermøder. Han er rutineret underviser og har uddannet mere end 1000 lead auditorer worldwide og utallige ledere, specialister m.m. i kvalitets- og miljøledelse. Kasper har solid international erfaring og er også Lead Assessor under EFQM Business Excellence og har deltaget i flere Global Award Assessments.
Berit Holbech Asmussen, Chefkonsulent i Dansk standard med mere end 25 års erfaring med forskellige aspekter af bæredygtighed og bæredygtig udvikling, på internationalt, europæisk og dansk niveau. Berit har solid erfaring med strategisk/organisatorisk udvikling og ledelse; monitorering og evaluering, kommunikation samt udvikling af projekter/programmer. Fra forskellige vinkler, med forskelligt ansvar fra begge sider af bestyrelsesbordet, med en del fokus på miljø, sundhed og cirkulær økonomi – og med særlig dyb indsigt i internationale og europæiske processer og aftaler, klima, plastik, kemikalier, biodiversitet, ressourcer, samt inklusion, fordeling og rettigheder.
Signe Malberg, Senior konsulent i Dansk Standard med mere end 15 års praktisk erfaring med at opbygge, implementere og udvikle ledelsessystemer i både offentlige og private virksomheder. Signe har solid erfaring med den daglige drift af ledelsessystemet og kender de udfordringer, der kan opstå når standardens krav skal omsættes til et værdiskabende ledelsessystem. Signe har desuden mange års erfaring som auditansvarlig og intern auditor og er uddannet Lead auditor i ISO 14001 og ISO 9001.
Marianne Vidkjær, Chefkonsulent med undervisning og rådgivning som primære arbejdsområder. Marianne er uddannet Cand. Merc. fra CBS og har over 20 års erfaring i at arbejde med ledelsessystemer i store danske industrivirksomheder, både på strategisk og operationelt niveau.
Marie Kampmann Eriksen er civilingeniør i miljøteknologi og arbejder som LCA-specialist i Miljømærkning Danmark. Hun har en baggrund indenfor forskning, hvor hun har lavet en PhD om genanvendelse af plastaffald og udvikling af metoder til at måle den cirkulære økonomi. Marie har ligeledes været med til at udvikle og udarbejde LCA’er for blandet andet Miljøstyrelsen og JRC i EU. Hun har dermed stor erfaring med områder som cirkulær økonomi, genanvendelse og affaldshåndtering, livscyklus tænkning og miljøvurderinger, og har af flere omgange deltaget i sektorsamarbejder mellem styrelserne og erhvervslivet som fag ekspert.
Peter Skov Hansen er civilingeniør i miljøteknologi og arbejder som projektleder og LCA-specialist i Miljømærkning Danmark. Tidligere har Peter været projektleder for flere store EU-projekter og fungeret som fag ekspert for flere styrelser inden beregningsmetoder i Ecodesigndirektivet, cirkulær økonomi, ressource krav og miljøberegninger. Han har således stor erfaring med forskellige typer af miljøberegninger, og har lavet en lang række livscyklusanalyser for mange forskellige produkter og systemer. Derudover har Peter et bredt kendskab til en række miljøområder som dækker: Affald, affaldsteknologier, biogas, produkt design, sparsomme ressourcer, uønsket kemi samt mange flere.
Program
Modul 1 Bæredygtighedsstrategi (2 dage) 23–24. januar 2023
- Proces for udvikling af bæredygtighedsstrategi
- Interessentanalyse og metoder
- Risikovurdering og metoder
- Strategiplan
- Hoshin Kanri
Modul 2 Introduktion til ledelsessystemer (2 dage) 08–09. februar 2023
- Ledelsessystemer som platform for eksekvering af strategi
- Etablering af ledelsessystemer – fra ledelses synsvinkler
- Krav, forventninger
- Dokumentationskrav – herunder frivillige
- Politikker, mål og governance
Modul 3 Troværdige data og rapportering (3 dage) 07–09. marts 2023
- ESG, Future fit
- God praksis for non-finansiel rapportering
- Introduktion til ISO 140XX-serien
- Introduktion til 1000X
- Målinger og troværdige data
- Eskalerings og rapporteringsstrukturer
- Målesystemer og datahåndtering
- LCA og Cirkulær Økonomi
- Udvikling af en bæredygtighedsrapport
Modul 4 Assessment og audit + eksamen (3 dage) 28–30. marts 2023
- Gennemgang af selvevalueringsmetoden i ISO 9004
- Audit management og auditprogrammer
- Styring af audit teams
- Evaluering af præstation, modenhed og strategisk indsats
Tilvalgsmoduler
Modul 5 Innovationsledelse (2 dage) 24–25. april 2023
- Introduktion til ISO 56000
- Innovation frem mod bæredygtighed
- Disruption
- Intern forbedring
- Innovationskultur
- Innovation Assessment
Modul 6 Styring af forsyningskæden (2 dage) 08–09. maj 2023
- Introduktion til ISO 440XX
- Krav til leverandører
- Kontraktindhold
- Gode leverandørrelationer
- Opfølgning
- Audittyper
- Krisehåndtering
Bemærkninger
For at kunne indstilles til eksamen skal man have deltage i de fire første moduler. Man kan efter interesse vælge at deltage på et eller begge de to tilvalgsmoduler.
Kursisten skal afsætte tid til forberedelse før- og mellem hvert modul. Forberedelsen består af læsning, korte skriftlige opgaver, og forberedelse af oplæg, som dels får feedback fra læreren og dels fra medkursisterne ved fremlæggelse på kommende modul.
Det forventes at timeforbruget mellem modulerne vil være 8-12 timer.
Pris
55.000 kr. Prisen inkluderer de fire grundmoduler samt feed-back på den opgaveløsning, som kursisten udfører mellem modulerne. Pris for tillægsmodulerne er 15.000 kr. ved samtidig tilkøb af grundmodulerne.
Tilmelding til Sustainability Manager uddannelsen
Har du spørgsmål til pris, undervisningsdage eller andre aspekter af uddannelse, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 3996 6101 eller mail kurser@ds.dk.
Har du spørgsmål til indholdet på modulerne, så er du velkommen til at kontakte Signe smg@ds.dk på eller Kasper på kahm@ds.dk