26. oktober 2023

Det skal være nemmere at gennemskue bæredygtighed – også for forbrugerne

Selvom vi som forbruger hver især gør en indsats for at træffe mere bæredygtige valg, kan det være svært at gennemskue produktionsprocesser og produkter. Derfor er der behov for fælles retningslinjer og målemetoder, så virksomheder kan dokumentere, om et produkt reelt er bæredygtigt.

Vi ved det godt. Jordens ressourcer er begrænsede, og vi skal handle nu, hvis vi skal bremse den globale opvarmning og de klimaforandringer, som rammer hele kloden. Men selv om vi gerne vil træffe de bæredygtige valg, når vi står nede i supermarkedet eller køber nyt køleskab online, så kan det være svært at navigere i, hvilke produkter der reelt er bæredygtige.

Forbrugerrådet Tænk har gennemført en lang række undersøgelser, som viser, at et stort flertal af forbrugerne mener, at klima, miljø og bæredygtighed er vigtigt eller meget vigtigt, når de handler, men når de så rent faktisk skal købe ind, så kommer klimabelastningen langt nede på listen.

”Forbrugerne forklarer, at det bl.a. er for svært at vælge de bæredygtige produkter, og det skyldes især, at forbrugerne har en udbredt mistillid til virksomhedernes markedsføring ift. klimabelastningen,” fortæller Vagn Jelsøe, chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk.

Fælles regler mindsker risikoen for greenwashing

Ifølge Vagn Jelsøe skyldes mistilliden især greenwashing.

”Virksomhederne ved, at der er penge i at fremstå miljø- og klimavenlige, og derfor har nogle virksomheder måske en tendens til at overdrive, hvor grønne de i virkeligheden er, og derfor havner vi jo i et problem, når forbrugerne ikke føler, at de kan stole på den information, de får, og derfor ikke ved, hvad de skal vælge,” siger Vagn Jelsøe og understreger, at den eneste måde at komme mistilliden til livs er fælles regler og standarder.

”Når vi er i den situation, at forbrugerne ikke har tillid til virksomhedernes påstande om sig selv og deres produkter, så er det helt afgørende, at virksomhederne kan læne sig op ad nogle eksterne fastsatte retningslinjer og certificeringer. Det er faktisk ikke bare noget, virksomheden selv siger. De følger faktisk en godkendt standard,” påpeger Vagn Jelsøe.

Standarder stiller konkrete kravs til bæredygtighed

I Danmark er der allerede flere end 36.000 gældende standarder om alt fra uønsket kemi i legetøj til standarder, som sikrer, at elektriske produkter som vaskemaskiner eller mobiltelefoner kan repareres, hvis de går i stykker, i stedet for at blive smidt ud. ”Standarder definerer et fælles sprog og ensartede principper og krav. De er fundamentet for tilliden mellem virksomheder og tilliden mellem virksomheder og forbrugere. Standarder er et sæt redskaber. Det kan være ens målemetoder, retningslinjer eller best practice, som er med til at sikre, at produkter fx er bæredygtige. Det handler om at sikre, at forbrugerne kan træffe de rigtige valg. Både i købssituationen, og når et produkt fx skal repareres,” siger Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør i Dansk Standard, som er Danmarks officielle standardiseringsorganisation og bl.a. sikrer dansk indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder.

Helt konkret kan standarderne bl.a. stille krav til, hvordan et produkt er fremstillet og produktets holdbarhed.

”Det kan fx være krav til brugen af bæredygtige materialer i produktionen, eller krav til, hvor energieffektiv produktionen er. På den måde kan standarder være med til at skubbe til innovation og udvikling af bæredygtige løsninger i de forskellige brancher. For hvis virksomheder arbejder efter standarderne, bliver der stillet krav til bæredygtighed, og så er de nødt til at finde nye måder at fremstille deres produkter på. I sidste ende kommer det forbrugerne til gode, fordi de kan sammenligne produkters miljøpåvirkning og dermed bedre træffe de mest bæredygtige valg,” understreger Tina Helsted Vengsgaard.

Standarder understøtter den bæredygtige omstilling

Dansk Standard udarbejder de fælles regler og retningslinjer sammen med en lang række danske interessenter fra de respektive brancher.

”Vi driver og faciliterer lige nu ca. 250 danske standardiseringsudvalg, og alle, som har interesser indenfor det pågældende område, kan deltage i arbejdet. Det kan både være forbrugerorganisationer, virksomheder, forskere og myndigheder,” siger Tina Helsted Vengsgaard.

På globalt plan deltager Dansk Standard også i en lang række standardiseringsorganisationer herunder bl.a. ISO og CEN, hvor Dansk Standard gør den danske indflydelse gældende i hhv. de internationale og europæiske standarder.

Der er i dag allerede en lang række standarder, der understøtter og udvikler den bæredygtige omstilling i samfundet – og der bliver løbende udviklet flere.

”Helt konkret er der bl.a. en standard på vej om cirkulært design, som skal gøre op med brug og smid-væk-kulturen. Formålet med standarden er at tænke den cirkulære model ind allerede i design- og udviklingsfasen, så produkter fx er designet til at kunne repareres og genbruges,” fortæller Tina Helsted Vengsgaard.

Derudover har Dansk Standard bl.a. sat sig i spidsen for udviklingen af internationale standarder, der skal sikre fælles rammer for arbejdet med reduktion af madspild samt forståelse af, hvordan man måler og definerer madspild, så det bliver lettere at sammenligne og sætte mål på tværs af virksomheder, organisationer og lande samt ramme de tiltag mod madspild, der faktisk virker.

Kontakt