12. december 2023
Brugen af kunstig intelligens er stærkt stigende bl.a. inden for sundhedsområdet og medicinsk udstyr. Især når kunstig intelligens anvendes med patienter som slutbrugere, er der behov for specifikke retningslinjer, der sikrer en troværdig og sikker anvendelse af teknologien. Derfor skal der nu udvikles standarder for anvendelse af kunstig intelligens i medicinske laboratorier. Alle med interesse og viden på området har mulighed for at deltage.
- Når man anvender kunstig intelligens, er der også et etisk aspekt at tage hensyn til. Derfor er det vigtigt med fælles krav og retningslinjer, således der skabes tillid til processerne i de medicinske laboratorier og til de produkter, der kommer ud af det, samtidig med at patientsikkerheden optimeres, siger Nina Kjar, konsulent i Dansk Standard, og fortsætter:
- Med den nye EU AI-forordning er der nye fælles EU-regler på plads, og med implementeringen af denne i løbet af de næste to år kan vi forvente et øget fokus på reguleringen af anvendelsen af AI, og her skal standarder spille en afgørende rolle.
Man kan ikke komme uden om, at når man anvender kunstig intelligens i det medicinske laboratorium er det med til at påvirke resultaterne af laboratorieundersøgelserne og -resultaterne. Nogle af AI-metoderne kan lære selv og er på mange måder bedre end mennesker til at træffe korrekte beslutninger. Men hvordan kan vi være sikre på, at det er de korrekte beslutninger, og at vi kan stole på AI-systemerne, når AI er så komplekst.
Det er vigtigt at udvikle retningslinjer for bedste praksis i det medicinske laboratorium for bestemmelse af acceptkriterier, indledende validering, evaluering af måleusikkerhed, sikring af resultaternes gyldighed og risikostyring ved anvendelse af kunstig intelligens.
Derfor skal der udvikles internationale standarder for in vitro-diagnostiske undersøgelser, som foretages ved hjælp af digital patologi og AI-baseret billedanalyse, og som bliver udført i medicinske laboratorier, især patologilaboratorier, som standarderne dog ikke er begrænsede til. Standarderne er også beregnet til at blive brugt af sundhedsinstitutioner, udviklere og producenter af in vitro-diagnostisk udstyr samt regulerende myndigheder.
- Arbejdet med udviklingen af standarderne er lige nu på et meget tidligt stadie, og alle, som har viden og interesse inden for området er meget velkomne til at deltage i arbejdet for at sikre kvalitet og etik i anvendelsen af AI i medicinske laboratorier. Ud over at få mulighed for at få indflydelse på de kommende standarder får man tidlig viden om kommende krav inden for området og for at komme på forkant med nye reguleringer inden for anvendelsen af AI, fortæller Nina Kjar.
Det er muligt løbende at melde sig ind i arbejdet med udviklingen af standarderne for anvendelse af AI i medicinske laboratorier. Lige nu opfordres eksperter til at melde sig ind i arbejdet, og første deadline er d. 20. december 2023.
For at deltage i udviklingen af standarderne skal man melde sig ind i Dansk Standards udvalg for in vitro-diagnostisk udstyr, S-260, og derfra kan man blive meldt ind i det internationale arbejde sammen med andre internationale fagfolk på området.
De to standarder, der er lagt op, til hedder:
Lægemidler og medicinsk udstyr skal i forvejen leve op til de mange krav, der stilles i direktiver og lovgivning på området for at sikre patienters sikkerhed. Med bæredygtighed og grøn omstilling kommer der nu endnu flere krav, som sektoren skal f...
Virksomheden AG Sundhedsfremme har valgt at følge standarden for kvalitetsledelse for sundhedssektoren, DS/EN 15224. Det har ifølge kvalitetschefen, Peter Trampedach, ført til vækst og bedre styring af processer samt mindre papirarbejde.
Det er vigtigt med standarder for tryksårsforebyggende madrasser for bl.a. at ensarte kravene og dermed sikre kvaliteten. Men der er stadig mange emner inden for ”Hjælpemidler til at forhindre vævsskade i den liggende stilling,” der mangler ensart...
Medicobranchens nyudvikling og nye produkter skal være mere grønne. Derfor kommer en international arbejdsgruppe med Danmark for bordenden nu med seks anbefalinger, der skal sikre, at der er udviklet tilstrækkeligt med standarder for bæredygtigt m...