Har du styr på kravene til vedligeholdelse og eftersyn af håndildslukkere?

16. marts 2021

Har du styr på kravene til vedligeholdelse og eftersyn af håndildslukkere?

Håndildslukkere skal løbende kontrolleres, så der er vished for, at de virker og kan slukke en potentiel brand hvad enten det er på byggepladsen, på kontoret eller i et produktionslokale. Derfor skal certificerede håndildslukkere på det danske marked efterses mindst én gang årligt efter DS 2320-standarden, som er udkommet i en ny version.

Den danske standard for vedligeholdelse og eftersyn af håndildslukkere DS2320 er udkommet i en opdateret version med en række væsentlige ændringer. Standarden sætter krav til vedligeholdelsen af håndildslukkere under og efter brug, så brugere, forhandlere og myndigheder kan have tillid til, at håndildslukkerne sikkerheds- og brandslukningsmæssigt er af samme kvalitet, som da de oprindeligt blev godkendt. Desuden stiller standarden krav til egenkontrol af håndildslukkere. 

Sikkerhed og kvalitet skal være i orden

”Standardens primære formål er at sikre funktionsdygtige håndildslukkere i hele den periode, de skal anvendes ved at stille krav til vedligeholdelse, serviceeftersyn, periodisk undersøgelse, genopladning

og kvalificeret egenkontrol,” siger Henryk Stawicki, seniorkonsulent i Dansk Standard og ansvarlig for Dansk Standards udvalg for brandslukningsmateriel, der beskæftiger sig med standardisering af bl.a. funktionskrav samt prøvnings- og beregningsmetoder på området. 

Standarden er blevet opdateret af en række eksperter indenfor brandslukningsudstyr, der deltager i Dansk Standards udvalg, bl.a. SikkerhedsBranchen, Force Technology og DNV GL Business Assurance Denmark, og er godkendt af bl.a. Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Mange vigtige ændringer

Der er en lang række væsentlige ændringer i standarden, heriblandt fx følgende:

  • Standardstrukturen er grundlæggende opbygget efter princippet "hvordan" og ikke" hvem" og lever dermed op til det såkaldte "neutralitetsprincip", som er kravet i den europæiske og internationale standardisering.
  • Normative Eksempelvis henvises ikke længere til DS/SBC 225 og DS/SBC 246 vedr. certificering.
  • Særlige bestemmelser for certificering i henhold til DS 2320:2020 er ikke en del af selve standarden, men et informativt anneks (Anneks A).
  • Certificerede fyldestationer kan kun servicere CE-mærkede håndildslukkere, som derudover er DCO-mærkede efter, at overensstemmelsen med DS/EN 3-10 er verificeret af et akkrediteret inspektionsorgan. DCO-mærkningen af håndildslukkere opretholdes, så længe de vedligeholdes i overensstemmelse med standarden og tilhørende anneks.

Standarden henvender sig til producenter og importører af håndildslukkere samt virksomheder, som udfører serviceeftersyn, genopladning og periodisk undersøgelse af håndildslukkere.

Om standarden DS 2320

Den danske standard DS 2320 omfatter reglerne for vedligeholdelse, serviceeftersyn, periodisk undersøgelse, genopladning og egenkontrol af håndildslukkere, som er CE- mærkede i henhold til DS/EN 3-10 eller produceret efter DS 2120. Anneks A anvendes ved certificering af fyldestationers overensstemmelse med standarden.

Læs mere og find standarden her: https://webshop.ds.dk/da-dk/standard/ds-23202020

 

Kontakt

Henryk Stawicki
Henryk Stawicki Seniorkonsulent | Senior Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk II
E: hen@ds.dk
T: 39966323

Se også

Lydforhold i boliger er væsentlige for indeklimaet

10. maj 2021

Lydforhold i boliger er væsentlige for indeklimaet - også for hjemmekontoret

Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima. I takt med blandt andet at flere arbejder hjemmefra, er der kommet fornyet fokus på lydklassifikation af boliger. Selve klassifikationssystemet er defineret i standarden DS 490, som BR18 he...

Nye krav til belysning ved arbejdspladser

07. maj 2021

Nye krav til belysning ved arbejdspladser

Den nye revision af standarden DS/EN 12464-1, der stiller krav til belysning af indendørs arbejdspladser og som indgår i bygningsreglementet BR18, er nu på trapperne. Det medfører en række ændringer, som får betydning for alle, der arbejder med pr...

Gratis dansk vejledning til BIM-standarder

05. maj 2021

Gratis dansk vejledning til BIM-standarder

BIM (Building Information Modelling) er digitalisering og brug af data inden for byggeri og anlæg på tværs af Europa. Standarden DS/EN ISO 19650 anviser, hvordan man organiserer og arbejder med data og digitalisering i byggeriet. Nu er der udkomme...

Danmark sætter dagsordenen for den cirkulære omstilling i byggeriet

19. april 2021

Danmark sætter dagsordenen for den cirkulære omstilling i byggeriet

En danskledet komité skal sætte retningen for fremtidens europæiske standarder for cirkulær økonomi i byggeriet med den grønne pionerarkitekt Kasper Guldager i spidsen. Til gavn for miljøet, klimamål og eksporten af cirkulære løsninger i den dansk...