05. maj 2021
Sidste år udkom de to grundlæggende standarder for BIM, DS/EN ISO 19650 (del 1 og 2), på dansk, og her sættes der fokus på digital udveksling af information og samarbejdet mellem parterne i byggeriet. Nu er der netop udkommet en dansk vejledning til den internationale standardserie, DS/INF 19650:2021 - Vejledning til DS/EN ISO 19650 del 1 og 2. Vejledningen er gratis og er en national udgivelse, der er baseret på dansk praksis.
Data bliver fortsat vigtigere i byggeriet, og de to standarder, DS/EN ISO 19650-1 og DS/EN ISO 19650-2, er en fælles referenceramme i hele den europæiske bygge- og anlægsbranche og vil således præge den stærkt øgede digitalisering af byggeriet i hele Europa.
Ud over at standarderne for BIM anviser en fælles digital model, er de også en fælles digital samarbejdsmodel på tværs af hele byggeriet, som alle parter i byggeriet bør arbejde efter.
- Derfor er formålet med den nye nationale vejledning at give et redskab til den danske branche i brugen af DS/EN ISO 19650-serien. Vejledningen er for alle i hele byggeriets værdikæde og giver et overblik over standardserien og dens anvendelsesmuligheder. Således understøtter den også danske virksomheder i at anvende netop de standarder, der skaber størst værdi for dem i byggeprocessen, fortæller Erling R. Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Digitaliseringen inden for byggeriet stiller krav om overblik i alle faser af et byggeris livscyklus fra idé til nedrivning. Derfor er digitalisering inden for byggeriet ikke blot med til at minimere fejl og øge produktiviteten, men kan også være med til at finde de bedste løsninger og tænke mere langsigtet og bæredygtigt. Dette leverer standarderne også en række værktøjer til. Bl.a. hjælper standarderne med til at tilvejebringe data med henblik på at styrke den grønne omstilling.
Du finder den gratis vejledning, DS/INF 19650:2021, i Dansk Standards webshop.
BIM (Building Information Modelling) er digitalisering og brug af data inden for byggeri og anlæg på tværs af Europa. Standarden DS/EN ISO 19650 anviser, hvordan man organiserer og arbejder med data og digitalisering i byggeriet. Nu er der udkomme...
En fælles dansk handlingsplan for BIM-standarder er på vej efter fælles opfordring fra bygge- og anlægsbranchens organisationer. Og det er godt nyt for den grønne omstilling i byggeriet, der i høj grad skal drives af den måde, vi bruger data på.
To nye standarder for Building Information Modelling (BIM) er netop udkommet på dansk. Standarderne skal være med til at lette samarbejdet mellem byggeriets parter, uanset om man er stor entreprenør eller SMV-underleverandør.
To helt nye standarder med fokus på organisering og digitalisering af information om bygninger og byggearbejder er netop udkommet. Standarderne letter samarbejdet mellem byggeriets parter og er vigtige at kende for store entreprenører og SMV-under...