21. november 2019
Med standarder når vi verdensmålene
I 2015 formulerede FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og i dag kan mere end 80 % af danskerne nikke genkendende til målene. Men hvilken rolle spiller verdensmålene i erhvervslivet, og hvordan kan standarder bane vejen for, at vi kan nå målene inden 2030?
Det blev der sat fokus på til Dansk Standards MorgenBriefing d. 14. november.
Huset var stuvende fuldt, da erhvervskvinde og bestyrelsesformand, Stine Bosse, åbnede talerækken og blev efterfulgt af folketingsmedlem og erhvervsordfører for Venstre, Tommy Ahlers, executive director, Global Compact Network Denmark, Sara Krüger Falk, og sustainability manager i ROCKWOOL Group, Dorte Vigsø.
Vi skal have fælles standarder, fælles mål og fælles regler
Vi har behov for standarder, der kan give os fælles mål og fælles regler, lød et af budskaberne, da Stine Bosse åbnede for diskussionen om at tjene penge og samtidig tjene miljøet. Der er brug for fælles konkrete og stabile rammer for, hvordan virksomheder skal implementere bæredygtige tiltag. Virksomheder skal jo i bund og grund tjene penge, og det kan sagtens gøres i overensstemmelse med bæredygtighed, virksomhederne har bare brug for værktøjer og rammer, som de kan forholde sig til.
Blandt oplægsholderne var der bred enighed om, at politikere og erhvervsledere skal tale sammen, og at virksomheder skal ændre den måde, de tænker på. Verdensmålene kan ses som et redskab for både iværksættere og etablerede virksomheder og politikere, da de åbner op for en masse forretningsmuligheder, hvor man inviteres til at skabe en virksomhed på grundlag af verdensmålene.
Standarder og verdensmålene
Dansk Standard kan allerede tilbyde adskillige konkrete standarder, der passer til de 17 verdensmål. En af de oplagte standarder at arbejde med er ledelsesstandarden for CSR, samfundsmæssigt ansvar, som giver virksomheden et systematisk grundlag for at arbejde med samfundsansvar. Derudover findes der andre standarder, som passer på de enkelte mål.
”Mange standarder kan direkte kobles til verdensmålene. Når man bruger en standard, så arbejder man systematisk med noget, som kan give tillid og troværdighed omkring, hvordan man som virksomhed arbejder med verdensmålene”, lød det fra Anne Holm Sjøberg og Maibritt Agger, afdelingschefer hos Dansk Standard.
Nogle af de verdensmål, der blev omtalt mest til MorgenBriefingen var mål 12, ”Ansvarligt forbrug og produktion”, og mål 13, ”Klimaindsats”. I arbejdet med mål 12, kan man fx bruge standarden ISO 20400 for bæredygtige indkøb eller ISO 14001 for miljøledelse, og i arbejdet med mål 13 kan man bruge standarden ISO 14067 for måling af CO2-aftryk. Disse er blot tre af mange eksempler på konkrete standarder som er en-til-en i forhold til FN’s verdensmål.
Forretningsmuligheder i verdensmålene
Det interessante ved FN’s verdensmål er blandt andet deres gensidige afhængighed. Verdensmålene hænger nemlig sammen på den måde, at når en virksomhed arbejder med et af målene, begynder den næsten automatisk at arbejde med et andet. Hvis man derimod ikke følger den bæredygtige agenda, så har man ikke forstået den verden, vi lever i, og så risikerer man et pres fra ikke bare forbrugerne, men også kommende og eksisterende medarbejdere.
Det betyder, at hvis virksomheder ikke forstår alvoren, er det ikke blot et problem i forhold til miljøet og klimaet, men også for virksomhederne selv, da de ikke vil få muligheden for at rekruttere de bedste medarbejdere.
Den anden vigtige gruppe, forbrugerne, bliver mere og mere bevidste og forventer, at virksomhederne lever op til bæredygtige krav. Virksomheder kan bruge verdensmålene som et strategisk redskab til at få en positiv indflydelse på verden og samfundet omkring sig og samtidig gøre sin forretning eksistensberettiget.
Verdensmålene som et erhvervspolitisk redskab
Til MorgenBriefingen kom Tommy Ahlers også ind på det politiske perspektiv i verdensmålene. Vi skal ”moonshot-tænke”, lød hans opfordring som en reference til J. F. Kennedys berømte tale. FN’s verdensmål inden 2030 er en ambitiøs vision, og derfor skal vi også være ambitiøse i den måde, vi tænker på. Her blev der draget paralleller mellem Kennedys mål om månelandingen, verdensmålene samt regeringens 70 %-mål.
Både virksomheder, politikere og universiteter kan drage nytte af at gå forrest. Bæredygtighed og ansvarlighed er ikke lig med at gå på kompromis med den økonomiske vækst. Derimod inviterer det til first mover-fordele, som Danmark kan og bør benytte sig af.
Vi skal ikke bare skrue ned, vi skal være innovative
Det er ikke nok bare at skrue ned for forbruget, vi skal tænke nyt og innovativt for at løse problemerne. Lød det fra Sara Krüger Falk, exectutive director i Global Compact Network Denmark. Hendes pointe var, at alle virksomheder har en negativ indvirkning, idet de fx producerer, transporterer og smider ud. Det er først, når vi arbejder målrettet med de negative indvirkninger, at vi får en positiv effekt i verden. Og når man vender bæredygtige udfordringer til forretningsmuligheder, så arbejder man for FN’s verdensmål.
Dorte Vigsø, sustainability manager, ROCKWOOL Group, gav konkrete eksempler på, hvordan nogle produkter både er forretning og kan have positiv påvirkning i forhold til FN’s verdensmål. Én af pointerne var at vise, at de forretningsmuligheder, der er i arbejdet med FN’s verdensmål både kan minimere negativ påvirkning på miljøet og samtidig maksimere den positive påvirkning.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Hvis du vil være med til at skabe et bedre samfund og stille krav til fx miljø, kvalitet sikkerhed og sundhed, så meld dig ind i et standardiseringsudvalg, fx for cirkulær økonomi eller bæredygtige samfund. Der er brug for folk, som vil gøre en forskel og være med til at udvikle standarder for en bæredygtig udvikling.
