Arbejdsområde
Digital transformation er afgørende for at imødekomme de miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer byer og samfund står overfor. S-491 beskæftiger sig med standardisering inden for digital, grøn og bæredygtig omstilling.
Udvalget følger de internationale og europæiske komitéer indenfor smarte og bæredygtige byer og samfund:
- ISO/TC 268 Sustainable Cities and Communities: Denne komite er bl.a. ansvarlig for arbejdet ISO 37101-ledelsesstandarden. Det er en certificerbar standard, der kan hjælpe organisationer (fx kommuner) med at arbejde systematisk med bæredygtig byudvikling. Læs mere om ISO 37101 her.
- ISO/IEC JTC1 WG11 Smart Cities: Udarbejder standarder, der understøtter IKT-delen af smart city udvikling
- CEN/TC 465 Sustainable Cities and Communities: Forholder sig til europæiske byers behov for standardisering og spejler krav og initiativer fra EU-kommissionen
S-491 har udviklet en ny guide for bæredygtig, digital omstilling i Danmark i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, Erhvervsstyrelsen og We Build Denmark. Guiden kan downloades gratis i Dansk Standards webshop. Læs mere om guiden her.
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.