Tirsdag d. 17. januar 2023, kl. 10 – 12.

Cirkulær plastøkonomi - muligheder for indflydelse og hjælp til omstilling med særligt fokus på emballage

Få svar på, hvordan din virksomhed kan leve op til den stigende efterspørgsel og tiltagende krav til øget bæredygtighed og cirkularitet omkring brugen og produktionen af plast.

Oversigt 

Siden plastens store gennembrud i 50’erne og 60’erne har det været en integreret del af vores hverdag, men vores håndtering af materialet er ikke holdbar. Derfor er der nu mere end nogensinde før fokus på produktionen, håndteringen og genanvendelsen af plast. I den forbindelse efterspørger virksomheder og branchen svar på, hvordan man kan komme i gang, og hvordan man sikrer sig, at dokumentationen er i orden.

Her er standarder og miljømærker en måde at lette bl.a. dokumentation, genbrugsplastens cirkularitet samt kvalitet. Arbejdet med at udvikle standarder for cirkulær økonomi på plastområdet er i fuld gang. De kommende standarder forventes i høj grad at få indflydelse på fremtidens krav, metoder og best practices inden for plastindustrien.

På webinaret kommer forskellige aktører fra branchen og fortæller om de kommende krav, muligheder samt eksempler på deres arbejde med genanvendelse og standarder. Du bliver desuden præsenteret for opbygningen af vores digitale katalog, hvor vi har samlet de tilbud og redskaber fra Dansk Standard og Miljømærkning Danmark, der kan hjælpe din virksomhed på vej mod en mere bæredygtig brug og produktion af plast. 

Det får du ud af det

  • Perspektiver på de behov, som guiden skal hjælpe med at opfylde
  • Indlæg og case fra aktører og interessenter
  • En kort præsentation af det digitale katalog
  • Mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på de perspektiverende indlæg.

Målgruppe

Alle med interesse i brug og produktion af plast.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Berit Holbech Asmussen, chefkonsulent i Dansk Standard, på bha@ds.dk eller på tlf.: 39 96 62 36.

Program

  • Velkomst v/ Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard 
  • Introduktion af fokus for oplæg og introduktions af oplægsholdere v/ Berit Holbech Asmussen, chefkonsulent i Dansk Standard 
    • Marianne Roed Jakobsen, direktør i VANA Dansk Emballageansvar, fortæller om, den regulering og de politiske krav som virksomhederne står overfor nu og i de kommende år. 
    • Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, fortæller om, hvilke fordele og udfordringer plastindustriens aktører står overfor ifm bæredygtig brug/produktion af plast nu og i de kommende år. 
    • Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark, fortæller om, hvordan svanemærket er med til at fremme den cirkulære plastøkonomi.
    • Daniel Hürdum, projektleder i NOPA Nordic, fortæller om NOPA Nordics arbejde med at implementere design for design for genanvendelseskrav. Oplægget tager udgangspunkt i en case om emballage til vaskemidler.
    • Jesper Lauridsen, seniorkonsulent i Dansk Standard, fortæller kort om, hvad der sker ift. standardisering omkring CØ plast lige nu.
    • Mulighed for spørgsmål 
  • Introduktion til det digitale katalog, der kan hjælpe med at svare på spørgsmål ifm cirkulær omstilling v. Berit Holbech Asmussen, chefkonsulent i Dansk Standard 
    • Mulighed for spørgsmål
  • Afrunding og tak for i dag v/ Berit Holbech Asmussen, chefkonsulent i Dansk Standard