Oversigt
Bliv klogere på, hvordan du kan identificere, styre og imødegå risikoen for pludselige produktions- eller leverancestop.
Kurset lærer dig at implementere et ledelsessystem for forretningskontinuitet (BCMS), som klæder organisationen på til at beskytte og videreføre driften i krisesituationer. Du lærer desuden at opstille kritiske målepunkter samt at styre de risici, som påvirker jeres forretning.
Kurset giver dig viden om
- Viden om ISO 22300-seriens opbygning og anvendelsesområder
- Redskaber til implementering af et BCMS baseret på ISO 22301
- Metodik til risikostyring: identifikation, analyse og behandling af risici
- Forståelse for samspillet imellem BCMS og efterlevelse af interessenters krav
- Vejledning i overvågning, vedligeholdelse og forbedring af BCMS
Målgruppe
ISO 22301 henvender sig til:
- Ansatte i organisationer, som agerer i et høj-risikomiljø, herunder offentlige organisationer, som arbejder med kritisk infrastruktur fx finanssektor, energiforsyning eller teleindustri
- Indkøbsansvarlige, der gennemfører udbudsforretninger
- Beredskabs- eller krisechefer, Business Continuity- eller Disaster Recovery-ansvarlige
- Ledere og medarbejdere, som ønsker at sikre fortsat drift og leverance i en krisesituation
Undervisere
Anders Linde, chefkonsulent i Dansk Standard, har +12 års erfaring med anvendelse og implementering af ledelsessystemer. Anders har bl.a. hjulpet Folketinget, Forsvaret, Nordea, Danmarks Domstole og Kbh. Kommune med rådgivning inden for informationssikkerhed, privacy og Business Continuity. Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Anders på ali@ds.dk.
Lasse Kaltoft, konsulent i Dansk Standard, har stor erfaring med etablering af ledelsessystemer for informationssikkerhed og privacy. Han har i den forbindelse bistået virksomheder og myndigheder med opgaver vedr. leverandørkrav, anvendelse af sundheds- og forskerdata samt forbrugerbeskyttelse. Lasse kan kontaktes på lak@ds.dk.
Program
- 08:30 Morgenmad
- 09:00 Introduktion til Business Continuity, ledelsesstandarder og ISO 22301
- 10:15 Pause
- 10:30 Planlægning af et ledelsessystem for forretningskontinuitet (BCMS)
- 11:00 Etablering af Business Impact Analysis og Business Continuity-planer
- 12:30 Frokost
- 13:30 Risikovurdering: identifikation, analyse og evaluering af risici
- 14:30 Pause
- 14:45 Håndtering: udpegning af foranstaltninger til håndtering af risici
- 15:30 Evaluering og forbedring af et BCMS
- 16:15 Opsamling