Modul 1 – Bæredygtighedsstrategi:
På modul 1 får du en forståelse for bæredygtighedsbegrebet, og hvordan en bæredygtighedsstrategi skal designes og gennemføres. Du bliver introduceret til og trænet i værktøjer til forståelse af virksomhedens kontekst, interessenter, risici og muligheder samt til vurdering af modenhed.
Modul 2 - Introduktion til ledelsessystemer:
På modul 2 får du en forståelse af, hvordan ledelsessystemer understøtter eksekvering af bæredygtighedsstrategien. Gennem praktiske øvelser får du en viden om udvalgte krav i ISO 14001 og 9001, samt hvordan de kan anvendes til at understøtte bæredygtighedsarbejdet. Herudover præsenteres også praksisser i forhold til CSR-arbejdet.
Modul 3 - Troværdige data og rapportering:
På modul 3 bliver du introduceret for god praksis inden for dataindsamling og rapportering, hvilket gør dig i stand til at indsamle, vurdere og kommunikere om virksomhedens bæredygtighedsperformance samt sikre troværdige og valide data.
Modul 4 - Assessment og audit + eksamen:
På modul 4 lærer du at anvende selvevaluering og audit som metoder til at evaluere organisationers modenhed, performance og strategi inden for bæredygtighed. Modulet afsluttes med eksamen, hvor du med udgangspunkt i en case skal demonstrere, at du kan anvende de værktøjer, du er blevet introduceret for igennem de fire moduler.
Tilvalgsmoduler – bliv ekstra skarp på innovationsledelse og styring af forsyningskæden
Som tillæg til de fire grundmoduler, kan du vælge at deltage på to tilvalgsmoduler: modul 5 - Innovationsledelse og modul 6 - Styring af forsyningskæden.