Arbejdsområde
Standardiseringsarbejdet vedrører maskiner og udstyr til forarbejdning og forædling af fødevarer, og formålet er at udarbejde sikkerheds- og sundhedskrav og specifikationer hertil. Arbejdet er underlagt de væsentlige krav i Maskindirektivet, der affødt af fagområdet desuden stiller krav om specifikation af de hygiejniske aspekter.
Vi hører således stadig eksempler på foder med vækstfremmere, genmanipulerede sojabønner og sukkerroer, pesticider og kunstgødning i vand og salmonella og campolybacter i fødevarer, og sundheden i relation til den fødevare, maskinerne fremstiller, kommer derfor stadigt mere i fokus.
Standardiseringsarbejdet vedrører mange af de basale fødevaretyper, herunder kød, brød og fisk. Desuden udstyr til pastafremstilling, skiveskæring, udvinding af spiseolier, samt udstyr til storkøkkener og mælkekøling.
Standardiseringsudvalget følger det europæiske arbejdsprogram, og arbejdet er underlagt retningslinjerne i Maskindirektivet. Der er for tiden ingen selvstændig, international komite på området.
Danmark varetager formandskab og sekretariat for CEN/TC 153/WG 11 – Maskiner og udstyr til forædling af fisk og skaldyr
Udvalget varetager ligeledes aktiviteter inden for CEN/TC 146 Pakkemaskiner, som også er underlagt Maskindirektivet.
Som udvalgsmedlem har du mulighed for at deltage i det internationale og/eller europæiske arbejde. Læs mere om, hvilke tekniske komiteer der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne:
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.