Arbejdsområde
Som medlem af udvalget får du mulighed for at præge det europæiske og internationale standardiseringsarbejde på området for elkøretøjer. Udvalget fungerer som et fagligt netværk for elkøretøjs-interessenter i Danmark og arbejder med udarbejdelse og kommentering af europæiske og internationale standarder.
Udvalgsarbejdet er derfor garanten for, at udvalgsmedlemmernes interesser inden for standardisering af elkøretøjer føres videre til de internationale og europæiske organisationer.
Standardiseringsarbejdet omfatter alle dele af elkøretøjet og infrastrukturen omkring denne, bl.a. standardisering af batteristørrelse, styring af opladning samt stik til opladning. I praksis vil udvalget udvælge nogle emner af særlig interesse for udvalgsmedlemmerne og koncentrere arbejdsindsatsen der.
Udvalget mødes 3-4 gange om året. Når der er dokumenter, der berører udvalget, udsendes disse elektronisk til medlemmerne en gang om ugen. Du har også mulighed for at deltage i det internationale arbejde, hvor der kan være møde 2-3 gange årligt.
Som udvalgsmedlem har du mulighed for at deltage i det internationale og/eller europæiske arbejde. Læs mere om, hvilke tekniske komiteer der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne:
- IEC TC 21 Secondary cells and batteries
- IEC SC 21A Secondary cells and batteries containing alkaline and other non-acid electrolytes
- IEC TC 69 Electric road vehicles and electric industrial trucks
- IEC TC 69/PT 61980-1 Electric vehicle wireless power transfer systems
- ISO TC22/SC 31 Data communication
- ISO TC 22/SC 32 Electrical and electronic equipment
- ISO TC 22/SC 37 Electrically propelled road vehicles
- ISO TC 22/SC 38 Motor cycles and mopeds
- CLC TC 21X Secondary cells and batteries
- CLC TC 69X Electrical systems for electric road vehicles
- CEN TC 301 Road vehicles
- CEN/CLC EV Focus Group
Målgruppe
Leverandører af lade stationer, myndigheder og brugerorganisationer.
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.