Bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere bør have en stor forståelse for det trusselsbillede, som manglende fokus på cyber- og informationssikkerhed udgør, og for hvordan man sætter sikkerheden ind i virksomhedens kontekst. Mange bestyrelser og direktioner har brug for kompetencer indenfor cyber- og informationssikkerhed for at blive bedre klædt på til at kunne træffe de rigtige beslutninger samt at stille de rigtige spørgsmål og indgå i dialogen om virksomhedens cybersikkerhed. Ikke kun for at håndtere risici, men også for potentielt at gøre sikkerhed til en konkurrencefordel og en facilitator for virksomhedens produktudvikling og forretningsmodel.
Dansk Standard har i 2021 afholdt to arrangementer om cyber- og informationssikkerhed på et strategisk niveau målrettet bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsledere. Arrangementerne har været afholdt i tæt samarbejde med Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer og kan ses nedenfor.
Cyberangreb er blandt de største forretningsrisici, virksomheder står overfor, og koster på både bundlinje, kundeforhold og omdømme. Derfor bør der stilles langt skarpere på cyber- og informationssikkerhed i bestyrelseslokalet, end det i mange vir...
Se eller gense videoen fra webinaret om cyber- og informationssikkerhed og få indsigt i, hvilke kompetencer virksomhedsledere og bestyrelsesmedlemmer bør tilegne sig samt hvilke strategiske værktøjer, der kan styrke virksomhedens modstands- og kon...
Se eller gense webinaret om, hvordan cyber- og informationssikkerhed tænkes strategisk ind i virksomheden, og hvilket ansvar der påhviler de enkelte lag.