Danmark i spidsen for historisk FN-samarbejde om international verdensmålsstandard

03. november 2023

Danmark i spidsen for historisk FN-samarbejde om international verdensmålsstandard

FN og den internationale standardiseringsorganisation ISO er for første gang nogensinde gået sammen i et partnerskab om at udvikle en international ledelsesstandard for FN’s verdensmål. Danmark har taget initiativ til standarden og skal lede arbejdet, hvilket giver danske virksomheder og organisationer en unik mulighed for indflydelse.

Rigtig mange virksomheder arbejder med FN’s verdensmål, men risikoen for ineffektive løsninger og SDG-washing er stor – og vi er fortsat langt fra at nå i mål. Derfor er FN og ISO med Dansk Standard for bordenden nu gået sammen med ambitionen om at udvikle verdens første certificerbare ledelsesstandard for FN’s verdensmål, der skal sikre fælles globale redskaber og målemetoder.

- Standarder berører rigtige mange aspekter i vores hverdag, da de giver os et fundament, hvor vi kan skabe mening og retningslinjer, som hjælper os med at blive mere effektive, siger Marcos Neto, direktør for FN’s UNDP Sustainable Finance Hub, og fortsætter: Partnerskabet mellem ISO og FN samler to anerkendte og respekterede organisationer, der hver især har en bred international tilstedeværelse og indflydelse på deres omgivelser. Vi ser derfor også frem til at samarbejde med dem om dette meningsfulde initiativ, der skal hjælpe med at indfri verdensmålene.

ISO og FN har valgt at gå sammen om at udvikle standarden på baggrund af et dansk forslag om en international SDG-ledelsesstandard, der skal gøre det lettere for virksomheder og organisationer at arbejde meningsfuldt og systematisk med verdensmålene og give et fælles grundlag for dokumentation og certificering.

- Vi oplever, at mange virksomheder efterspørger en fælles metodik til at arbejde målrettet med verdensmålene samt mulighed for at få en certificering. Det får de nu med en fælles FN/ISO-standard, hvilket gør det nemmere for virksomheder og organisationer at dokumentere, at de gør en reel forskel. Og det øger troværdigheden, fordi deres indsats bliver verificeret af en akkrediteret tredjepart, siger Jens Heiede, adm. direktør i Fonden Dansk Standard, og understreger, at standarden også bliver et effektivt redskab for virksomheder, der både opererer inden for EU under direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, CSRD, og på det globale marked, samt ønsker at gå fra compliance og rapportering til transparens og handling.

Danmark går forrest

Danmark har formandskabet i det internationale arbejde med den kommende standard, hvilket giver danske virksomheder en unik mulighed for indflydelse.

- Som et lille innovativt land er vi gode til at finde fælles løsninger og nødvendige kompromiser. Og med Danmark for bordenden har vi endnu bedre muligheder for at bringe gode danske løsninger med om bordet og sikre et højt ambitionsniveau for den endelige standard, siger Jacob Færgemand, Country Chief Executive Nordics i Bureau Veritas, og international formand for arbejdet med SDG-standarden.

Der findes i dag mere end 400 forskellige private ordninger indenfor bæredygtighed. Ved at have en harmonisering og fælles terminolog vil det blive lette at efterleve krav fra EU, dansk lovning og kunder.

ISO/FN-standarden, der skal hjælpe virksomheder og investorer på deres bæredygtighedsrejse, kommer til at integrere verdensmålene i beslutningsprocesserne, så virksomheder kan håndtere både positive og negative påvirkninger på mennesker og planeten, samtidig med at de har profitten for øje. Desuden kommer standarden til at bygge oven på de SDG Impact-standarder, som FN har udviklet.

Arbejdet med standarden er netop gået i gang, og alle danske virksomheder og organisationer med interesse for området har mulighed for at deltage. Læs mere her: https://www.ds.dk/fn 

Alle relevante interessenter inddrages således i arbejdet med at udvikle standarden, og man sikrer dermed et bredt forankret og anerkendt fundament. Det betyder, at man kan lære endnu mere af hinandens erfaringer og i højere grad udbrede de gode løsninger på verdensplan.

Kontakt

Kasper Hillgaard Mühlbach
Kasper Hillgaard Mühlbach Chefkonsulent | Chief Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: kahm@ds.dk
T: 39 96 62 41

Se også

16. august 2023

Ny, certificerbar standard for FN’s verdensmål

Se eller gense webinaret om en ny, certificerbar standard for FN’s verdensmål, hvor du kan høre, hvordan du kan sikre dansk indflydelse på det kommende internationale ledelsessystem for FN’s verdensmål.

Ny, dansk arbejdsgruppe skal udvikle FN-standard

26. juni 2023

Ny, dansk arbejdsgruppe skal udvikle FN-standard

En ny standard for FN’s verdensmål blev vedtaget i marts 2023 i den internationale standardiseringsorganisation, ISO. Formålet er at udvikle et ledelsessystem, som virksomheder kan blive certificeret i. Nu skal der nedsættes en dansk arbejdsgruppe...

Danmark har stillet forslag om en international SDG-standard

23. september 2022

Danmark har stillet forslag om en international SDG-standard

Rigtig mange virksomheder arbejder med FN’s Verdensmål. Men risikoen for SDG-washing og bæredygtighedsindsatser, der ikke gør en forskel, er stor. Derfor er der brug for en ISO-ledelsestandard, der skal hjælpe virksomheder og organisationer med at...

Er der behov for en SDG-ledelsesstandard

16. november 2021

Er der behov for en SDG-ledelsesstandard?

Dansk Standard er i gang med at undersøge, om der er behov for en international ledelsesstandard, hvor virksomheder kan blive certificeret i deres arbejde med de 17 verdensmål.