08. maj 2023

Dansk Standard i front mod madspild

Dansk Standard står i spidsen for et internationalt arbejde med udvikling af en helt ny ISO-ledelsesstandard, der skal sikre, at indsatsen for at reducere madspild bliver håndteret ens i hele verden – og tilmed sikret sig dansk lederskab.

Initiativet forventes at få stor betydning for reduktionen af madspild globalt og har indbragt Dansk Standard en nominering til DFK’s kvalitetspris.

Kan vi skabe et fælles rammeværktøj, der sikrer, at vi håndterer reduktion af madspild på samme måde, ikke bare i Danmark, men i hele verden? Det spørgsmål stillede Carina Dalager, seniorkonsulent i Dansk Standard, sig selv og sine kolleger, da hun havde deltaget i et projekt om madspild hos Global Compact.

For hvis man vil mindske madspild globalt, er det nødvendigt, at man arbejder ensartet med det, så det bliver lettere at sammenligne data og resultater og dermed sætte nye ambitiøse mål.

Noget tyder på, at scenariet er muligt. Her to år efter er det lykkedes Dansk Standard at etablere en ISO-komite, hvor 50 lande i fællesskab udvikler et ledelsessystem til reduktion af madspild.

Komiteen, der ledes af Danmark, forventer, at ledelsessystemet er klar til brug i 2026 – noget, der med stor sandsynlighed vil få massiv betydning for madspild på verdensplan, og som i efteråret indbragte Dansk Standard en nominering til DFK’s kvalitetspris.

Madspild på 1000 måder

Madspild er i disse år et af verdens største, globale klimaudfordringer, der påvirker økonomi, miljø og samfund. Ifølge FN har madspild en samlet værdi på over 7,92 milliarder kr. årligt, og i EU har man besluttet, at EU’s madspild skal halveres inden udgangen af 2030.

- Madspild er et kæmpestort problem i hele verden. En tredjedel af alt mad går til spilde hvert år – mad, der kunne brødføde tre mia. mennesker. Vi taler altså om et kæmpe ressourcetab, som vi ikke har råd til, når vi tænker på verdens udfordringer med klima og sult, siger Carina Dalager.

En fælles løsning

Mens hele verden taler om behovet for løsninger, fik Carina Dalager øje på en vigtig pointe, da hun deltog i et projekt hos Global Compact.

- Der var flere fødevareproducerende virksomheder med, som alle arbejdede ambitiøst med at reducere deres madspild. Der var virkelig mange gode initiativer, men indsatserne var meget forskellige. Nogle målte, nogle vejede, nogle købte mindre ind. De gjorde alt muligt forskelligt, siger Carina Dalager.

Sammen med sine kolleger begyndte hun derfor at tænke over, om man kunne skabe en løsning, der kunne skaleres op, så det kunne bruges her i Danmark og i resten af verden.

- Det er fint at spare hist og pist, men hvis vi kunne gøre noget ensartet, ville vækstpotentialet blive langt større. Vi er nødt til at kunne sammenligne data og resultater, også ud over landets grænser, hvis det rigtig skal have effekt, siger Carina Dalager.

Fokus på fødevarer og bæredygtighed

Dansk Standard har stort fokus på både fødevarer og bæredygtighed, og det var derfor oplagt at gå ind i kampen mod madspild og bidrage med en potentiel løsning:

- Et af vores bæredygtighedsmål er at gøre det nemt for danske virksomheder at omsætte FN’s verdensmål til praksis, herunder mål 12.3 om at reducere madspild. Derfor gav det rigtig god mening at bære vores strategi ud i verden med dette initiativ, siger Carina Dalager.

Dansk Standard skrev derfor et forslag til den internationale standardiseringsorganisation, ISO, hvor de beskrev, hvordan de ville lave et ledelsessystem med fokus på at reducere madspild, og søgte om at oprette en komite.

100 % opbakning

Ingen af de i alt 64 ISO-lande stemte imod forslaget, og i foråret 2021 opnåede Dansk Standard lederskabet til den nye komite.

- Der er i forvejen mange virksomheder, der har et ledelsessystem. Det er derfor let for dem at gribe ind i det her og bruge det i arbejdet med at reducere madspild, siger Carina Dalager.

Ledelsessystemet for reduktion af madspild bliver nemlig udviklet med samme struktur som de andre ISO-ledelsessystemer. Ifølge Carina Dalager bliver det derfor nemmere at have fokus på madspild – det er blot et ekstra område i systemet, der skal auditeres:

- Det er optimalt, når man i forvejen arbejder med det, fordi de fleste kapitler i ledelsessystemet er ens. Det er de samme grundkrav, der stilles til certificeringer inden for miljø (14001), kvalitet (9001) og madspild osv. Det betyder, at fødevarevirksomheder i alle størrelser kan sætte deres egne mål for reduktion af madspild og arbejde med løbende forbedringer, siger Carina Dalager, der også mener, at ledelsessystemet får værdi for de mindre virksomheder:

- De mindre virksomheder kan sagtens bruge metoderne og de tal, de får ud af det, til at sammenligne data, forbedre sig mm. De skal se ledelsessystemet som en best practice-guide og kan bruge dets DNA til systematisk at arbejde med reduktion af madspild, siger Carina Dalager.

Dansk indflydelse

At den nye komite har fået dansk lederskab, har stor betydning for de virksomheder, der arbejder aktivt med standarderne.

- Det er klart, at den måde, vi gør tingene på her i Danmark, bliver toneangivende. Vi får utvivlsomt stor indflydelse, når vi sidder med lederskabet. Danmark gør meget og er kreativ, når det gælder reduktion af madspild, siger Carina Dalager om projektet, som bliver kaldt et prestigeprojekt i standardiseringsverdenen:

- Alle synes, at den grønne dagsorden og klima er en god idé. Derfor er der meget prestige i at få lov til at styre det. Vi var både heldige og dygtige, siger Carina Dalager om projektet, der også fik dansk støtte af blandt andet OneThird, der er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tænketank med det formål at forebygge madspild.

Fat i problemets rod

ISO-komiteen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra 40 lande med samme udgangspunkt: Vi skal forebygge, at madspildet overhovedet opstår, og ikke blot håndtere det, når maden er produceret og nærmer sig en udløbsdato.

- Det er her ved problemets rod, vi skal have fat, for at komme madspildet til livs. Vi skal ikke gøre en masse ved det, der spildes. Vi skal i højere grad sikre, at det slet ikke bliver produceret, siger Carina Dalager og henviser til de mange indsatser, der laver forretning på spild.

- Vores mål er, at virksomheder og forbrugere bliver mere bevidste om, at de ikke skal producere og indkøbe så meget. I dag producerer vi alt for meget mad – det er det, der gør os til store klimasyndere. Set fra en forbrugervinkel skal det være anerkendt, at der ikke er fyldte hylder, når man handler kl. 18.30. Hvis supermarkedet ikke bugner af varer, vil der heller ikke være så meget mad, der går til spilde. Det er her, det begynder at betyde noget for klimaet, siger Carina Dalager.

Ikke bare ”hype”

Hun håber, at reduktion af madspild bliver noget, vi rent faktisk lever og gør, og ikke bare ”en hype”:

- Som det er lige nu, er det meget smart at tale om madspild, men der skal mere til, hvis vi virkelig skal ændre noget, siger Carina Dalager, der gerne så, at vi tog tidligere generationers kultur til os:

- Vi bliver nødt til at indse, at jorden er vores ressource – det er vores fælles planet. I stedet for at smide gamle varer ud, skal vi værne om de ting, der er skabt af planeten. Vores overforbrug er skabt af en usund kultur, hvor vi forbruger og smider ud i absurde mængder. Forhåbentligt bliver næste generation klogere, siger Carina Dalager.

Nødvendigt med fælles sprog

En af de første store opgaver i udviklingen af ledelsessystemet er at få defineret alle led i forsyningskæden, så landene og virksomhederne bruger samme sprog og begreber om madspild.

- Altså vi skal først blive enige om nogle helt elementære ting. Fx hvornår der er tale om spild, hvornår man kan genbruge mad, og hvordan man måler på det? Vi skal finde en fælles måde at gøre det op på, så det ikke ender med, at folk bruger flere forskellige metoder, som vi ikke kan sammenligne ud fra eller have tillid til, siger Carina Dalager, der har store forventninger til det færdige ledelsessystem:

- Jeg håber, at det nye rammeværktøj, som ledelsessystemet er, vil indfri vores ambition om at reducere madspild og samtidig opnå økonomisk gevinst og styrke kulturen blandt medarbejdere og ledelse, så alle inddrages om et fælles mål, siger Carina Dalager.

Hun understreger samtidig, at hvis det skal lykkes, kræver det, at alle aktører bidrager og er med.

- Det er så vigtigt, at alle går ind i arbejdet og deltager, og her tænker jeg særligt på primærsektoren, landbruget, hvor det hele starter. De skal kunne se sig selv i det og se, at de kan gøre en kæmpe forskel, siger Carina Dalager.

Dejligt med opmærksomhed

Netop behovet for synlighed i hele fødevaresektoren betød, at glæden var ekstra stor, da Dansk Standard blev nomineret til DFK’s kvalitetspris.

- Det betyder rigtig meget for os, at vi får den opmærksomhed, der følger med DFK-prisen. Vi har brug for at få alle de relevante parter med, der kan styrke det her system gennem hele fødevarekæden. Så jo mere fokus, vi kan skabe, des bedre, siger Carina Dalager og fortsætter:

- Det handler om at få det ud at flyve. Vi kan sagtens lave et genialt system, men hvis folk ikke køber ind i det, er det ligegyldigt. Fordi det er lavet på ISO-strukturen, er det nemt for mange virksomheder – og jeg tænker, at det relativt hurtigt vil vinde indpas. Langt de fleste kan se pointen i at reducere deres madspild, siger Carina Dalager.

Artiklen er oprindeligt bragt i Magasinet Kvalitet 02/23.

Kontakt