Ny guide til risikostyring klæder smv’er på til at øge cybersikkerheden

09. februar 2023

Ny guide til risikostyring klæder smv’er på til at øge cybersikkerheden

Trods den fortsat stigende cybertrussel og det øgede fokus på cyber- og informationssikkerhed i de danske virksomheder, arbejder alt for få systematisk med risikostyring. En ny guide giver gode råd og red­skaber til, hvordan særligt mindre virksomheder kan arbejde konkret med risikostyring i forhold til cyber- og informationssikkerhed og dermed blive bedre rustet ift. fx cyberangreb og anden it-kriminalitet.

Risikostyring er noget alle virksomheder bør forholde sig til - og det er ikke blevet mindre vigtigt i takt med, at cyberangreb er blevet en reel trussel og ikke længere er noget, der kun rammer enkelte virksomheder.

- De fleste virksomheder arbejder med risikostyring i et eller andet omfang, fx er der som regel styr på de økonomiske risici, og det er også de færreste virksomheder, der ikke har lås på hoveddøren. Men selvom cyber- og informationssikkerhed efterhånden er kommet på rigtig mange virksomhe­ders dagsorden, er det langt fra dem alle, der arbejder systematisk med risikostyring som et redskab til at ruste virksomheden og mindske konsekvenserne i tilfælde af fx cyberangreb og andre uforudsete digitale hændelser, fortæller Michael Bladt Stausholm, Principal Security Architect fra Alexandra Instituttet.

Risikostyring er kort fortalt en metode til at identificere, prioritere og håndtere de interne og eksterne faktorer, der kan udgøre en trussel mod en virksomheds eksistens, som fx medarbejdernes digitale adfærd, ser­vernedbrud eller hackerangreb. Selvom det digitale måske ikke er kerneforretningen, er det i mange virksomheder blevet et essentielt understøttende værktøj, fx i form af et digitalt fakturerings­system, mailsystem eller webshop. Derfor kan det have stor indvirkning på forretningen, hvis det bliver ramt.

Konkrete redskaber til risikostyring

- Risikostyring er helt centralt for at kunne bevare kontrollen og holde forretningen kørende, selvom der skulle komme bump på vejen. Der er derfor et stort behov for at adressere arbejdet med risikostyring i forhold til cyber-og informationssikkerhed på linje med fx økonomiske risici. Man kan dog hurtigt bruge mange ressourcer, hvis man blindt investerer i sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at man arbejder systematisk, så man ud fra sin risikoprofil finder et passende niveau af sikkerhed og får håndteret de rigtige risici, siger Berit Aadal, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Og det er netop formålet med den nye guide: At give gode råd og red­skaber til, hvordan man kan arbejde konkret med risikostyring i forhold til cyber- og informationssikkerhed.  

- For os har det været en øjenåbner at arbejde konkret med risikovurdering, og hvad det betyder for vores forretning. Det giver stor værdi at tage udgangspunkt i vores virkelighed og hvad der rent faktisk kan påvirke os, fremfor at tage udgangspunkt i generiske risici, siger Anne Dorte Bach, projektleder og DPO hos Magenta.

Udover at det er med til at ruste virksomheden, hvis den bliver udsat for fx IT-kriminalitet, kan en sy­stematisk tilgang til risikostyring i forhold til cyber- og informationssikkerhed være et kon­kurrenceparameter, ligesom det ofte også er et markedskrav fra kunder og samarbejdspartnere, at der er styr på cyber- og informationssikkerheden.  

Om guiden for risikostyring i forhold til cyber- og informationssikkerhed

Guiden er udarbejdet af Alexandra Instituttet og Dansk Standard i samarbejde med en række danske små og mellemstore virksomheder (smv’er) og fageksperter, der har givet input til guiden. Guiden er støttet af henholdsvis Cyber Hub og Erhvervsstyrelsen.

Guiden tager sit afsæt i standarder, som spiller en særlig vigtig rolle i arbejdet med risikostyring, da de netop repræsenterer en systematisk tilgang. Guiden forklarer således også stan­dardernes tilgang til risikostyring i et forenk­let sprog, ligesom den anvender konkrete eksempler.

Målgruppen for guiden er smv’er, der gerne vil i gang med at arbejde med risikosty­ring, men ikke nødvendigvis har den store forhåndsviden. Større virksomheder vil dog også kunne finde inspiration i guiden.

Guiden kan hentes her: www.ds.dk/risikostyring  

Webinar - Lancering af ny guide til risikostyring

Webinar den 10. marts 2023, kl. 13-14.00

Ny guide til risikostyring skal klæde danske SMV’er på til at øge cybersikkerheden. Få hjælp til at komme i gang.

Tilmeld dig webinar

Kontakt

Berit Aadal
Berit Aadal Seniorkonsulent | Senior Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk II
E: baa@ds.dk
T: 39 96 62 96

Se også

Den stigende cybertrussel får flere og flere til at søge mod sikkerhedsstandarder

09. juni 2023

Den stigende cybertrussel får flere og flere til at søge mod sikkerhedsstandarder

DKCERT har netop udgivet sin årlige trendrapport med fokus på cyberspionage og -aktivisme. Her kan man bl.a. læse om tendenser indenfor cybersikkerhed samt om nye indsatser, der præger alle sektorer i disse år, som fx informationssikkerhedsstandar...

05. juni 2023

Kom på forkant med kravene i NIS2 med standarder

Se eller gense dette webinar, hvor du får inspiration til, hvordan du kan blive klar til NIS2 med standarder inden for cyber- og informationssikkerhed.

09. maj 2023

Webinar: Sådan håndterer du bias i kunstig intelligens

Se eller gense dette webinar, hvor du får du en introduktion til en ny guide fra Dansk Standard, der kan hjælpe med at håndtere bias i kunstig intelligens.

Undgå blinde vinkler i dine algoritmer

20. april 2023

Undgå blinde vinkler i dine algoritmer

Ny vejledning skal hjælpe virksomheder og kommuner med at undgå diskrimination ved brug af kunstig intelligens.