23. februar 2023

Cyberangreb på det fysiske produktionsapparat kan få store konsekvenser

Der er god grund til at sætte fokus på OT-sikkerheden i industri- og forsyningsvirksomheder. Farerne fra cyberspace lurer nemlig i høj grad også, når det kommer til produktionsmaskiner, industrirobotter og andre fysiske produktionsapparater.

Risikoen for cyberangreb på virksomheders fysiske produktionsapparat - også kaldet operationel teknologi (OT), som fx industrirobotter, ventilationsanlæg, kontrolcenteret på et kraftvarmeværk eller en vandpumpe på et spildevandsanlæg, er stigende. Tendensen er, at flere og flere OT-enheder kobles på internettet hvilket skaber nye og flere muligheder for cyberkriminelle med øget risiko for produktionsstop og nedbrud som følge.

Derfor er der ifølge Jeppe Pilgaard Bjerre, specialist hos FORCE Technology, god grund til at sætte fokus på OT-sikkerheden i industri- og forsyningsvirksomheder. Et angreb kan nemlig få store konsekvenser, ikke mindst, hvis det rammer de kontrolsystemer, der betegnes som kritisk infrastruktur, men også hvis det rammer virksomheders centrale produktionsudstyr. Det kan nemlig tage måneder - eller år i alvorlige tilfælde - at få driften i gang igen og koste en formue at erstatte, hvis der f.eks. er tale om et stort elværk el.lign.

”Hvis maskinerne står stille, taber vi penge”

- OT er det, der interagerer med den fysiske verden, mens IT er det, der interagerer med information. OT er altså den teknologi, vi bruger, til at udføre en operation og holde maskineriet kørende. Derfor er oppetid alfa og omega, for hvis maskinerne står stille, taber vi penge. Samtidigt er OT-produkter ofte omkostningstunge, fx store produktionsmaskiner osv. med en lang levetid, hvor udstyret ikke nødvendigvis kan udskiftes, og det betyder, at der er en del gamle maskiner ude i virksomhederne, som ikke tager højde for det niveau af beskyttelse, der er nødvendigt i dag. Dermed kan et sikkerhedsbrud hurtigt sprede sig til andre dele af organisationen, siger Jeppe Pilgaard Bjerre.

En anden udfordring er, at det kan tage lang tid at genstarte maskinerne. Derfor er der også større risici forbundet ved fx softwareopdateringer af OT-enheder end ved andre typer udstyr.

- Hvorfor skal jeg lave en softwareopdatering og risikere, at min maskine ikke virker bagefter eller er flere dage om at genstarte, mens produktionen står stille? Det er en af de overvejelser, mange virksomheder med produktionsapparater gør sig. Samtidig bliver mere og mere udstyr koblet på nettet, fordi man dermed kan forudsige behovet for servicetjek, så man undgår utilsigtet nedbrud, ligesom nye forretningsmodeller, hvor virksomheder lejer maskiner i stedet for at købe dem (servitization), betyder, at flere og flere producenter af produktionsmaskiner har behov for at maskinerne kan serviceres via nettet. Og det øger selvfølgelig risikoen for hacking og andre cyberangreb, siger Jeppe Pilgaard Bjerre.  

Det er dog ikke kun udstyr, der er koblet på internettet, der er i farezonen. Også OT-enheder i et lukket netværk kan hackes, som man bl.a. så i forbindelse NSA’s angreb på det iranske atomvåbenprogram i 2010 (Stuxnet).

En anden potentiel risiko kan være, at ens udstyr er havnet utilsigtet på nettet, så hackere kan overtage kontrollen med udstyret eller via OT-enheden få adgang til virksomhedsnetværket.

- Der har været flere eksempler på OT-systemer, der pludselig har været frit tilgængeligt på nettet ved en fejl - fx et vandværk, der dermed kunne styres af uvedkommende. Det samme kunne risikere at ske, fx når en tekniker udfører service på en OT-enhed, såsom en fabriksrobot, hvis man glemmer at koble OT-enheden fra internettet efter endt service, fortæller Jeppe Pilgaard Bjerre.  

Standarder giver overblik og konkrete værktøjer til risikohåndtering

Men hvordan sikrer virksomheder med et produktionsapparat sig så mod de farer, der lurer fra cyberspace? Det allervigtigste er ifølge Jeppe Pilgaard Bjerre risikovurdering og risikoanalyse:

”Hvad er det vigtigste i vores butik, som vi ikke kan undvære? Det handler om at være bevidst om risici, prioritere dem, så man ved, hvor man skal fokusere kræfterne, og have en plan klar, hvis det sker

Og så skal man fjerne de ubekendte – det værste er, hvis man bliver ramt af noget, man ikke vidste kunne ske. Jo mere overblik man har, jo bedre kan man mitigere på den mest kosteffektive måde.”

Og her er standarder, bl.a. IEC 62443-serien, der har til formål at adressere cybersikkerhed på et industrielt niveau, et effektivt værktøj.

- Standarderne giver et fælles sprog, så man undgår misforståelser, og så man kan snakke sammen på tværs af funktioner fra sikkerhedsfolk til OT- og driftsfolk. De skaber et overblik over systemets ansvarsområder og klarlægger rollefordelingen og konkretiserer, hvad man skal gøre og hvordan man gør det. Og ikke mindst giver de værktøjer til risikoanalyse og håndtering af risici, slutter Jeppe Pilgaard Bjerre.

Andre relevante standarder i forbindelse med maskinsikkerhed og cybersikkerhed er vejledningen til maskinproducenter om cybersikkerhedsforhold, DS/CEN ISO/TR 22100-4:2020, samt standarden om functional safety i sikkerhedsrelaterede styresystemer, DS/IEC TS 63074:2023 ED1.

Om standardserien IEC 62443

IEC 62443-serien introducerer metoder, begreber, systemer og værktøjer til at højne cybersikkerheden i den industrielle sektor med primært fokus på driftssikkerhed og tilgængelighed. Standarderne opererer med et livscyklusperspektiv, der betyder, at alle processer og funktioner i et industrielt kontrolsystem adresseres og de indeholder designanbefalinger til, hvordan man opbygger og vedligeholder et kontrolsystem med fokus på cybersikkerhed; herunder risikoanalyse, håndtering af risici, overvågning og forbedring.

Det danske standardiseringsudvalg, S-565 Industriel automatisering, er med i arbejdet med udviklingen af standarderne i IEC 62443-serien. 

Læs mere om standarderne her: https://www.ds.dk/da/om-standarder/cyber-og-informationssikkerhedsstandarder/netvaerks-og-systemsikkerhed-for-industri