Nye, fælles referencer for audits af systemer for fødevaresikkerhed

07. juni 2022

Nye, fælles referencer for audits af systemer for fødevaresikkerhed

Med den nye udgivelse af de to standarder ISO 22003-1:2022 og ISO 22003-2:2022 er der tale om en lille revolution, idet de to standarder har potentiale til at harmonisere kravene til hundredtusindvis af upartiske og uafhængige audits af systemer og ledelsessystemer for fødevaresikkerhed.

To standarder inden for auditering og certificering af systemer for fødevaresikkerhed er netop lanceret. De to standarder er en del 1 og 2 af den samme standard, ISO 22003-1:2022 og ISO 22003-2:2022, som specificerer krav til uafhængige 3. parter, der evaluerer, auditerer og certificerer systemer og ledelsessystemer for fødevaresikkerhed.

Standarderne hører til i familien af standarder inden for fødevaresikkerhed, ISO 22000, der varetages af en international komité, som Danmark har formandskabet for, og som det danske udvalg for fødevaresikkerhed, S-378, også aktivt er med til at udvikle.

- Mere end 100 eksperter med ekspertise i fødevaresikkerhed, certificering af ledelsessystemer for fødevaresikkerhed og produktcertificering inden for fødevaresikkerhed samt akkrediteringsorganer fra mere end 30 lande har deltaget i udviklingen af disse to standarder, fortæller Torben Lyster Clausen, som er Program Manager og Lead Auditor hos Bureau Veritas Certification samt formand for den internationale komité for ISO 22000, og fortsætter:

- Udgivelsen af disse standarder er resultatet af et vellykket samarbejde mellem 2 komitéer under ISO, (ISO/TC34/SC17), som har ansvaret for udvikling af ISO 22000-familien og ISO-komitéen med ansvar for udvikling af standarder for overensstemmelsesvurdering (ISO/CASCO).

Flere systemer – én standard

De to standarder har potentiale til at harmonisere kravene til hundredtusindvis af upartiske og uafhængige audits af ledelsessystemer for fødevaresikkerhed (Del 1 - food safety management system (FSMS)) eller fødevaresikkerhedssystemer (Del 2 – food safety system (FSS)) implementeret af fødevarevirksomheder og serviceudbydere gennem hele fødevareforsyningskæden fra leverandører og produktion til transport og pakning, til den endelige markedsføring hos detailhandlen.

- Indtil nu har man brugt DS/EN ISO/IEC 17065 for overensstemmelsesvurderinger som den primære akkrediteringsstandard til fødevaresikkerhedsordninger. Men der har manglet væsentlige og ensartede krav til fx auditprocessen, kategorisering af fødevarekæder, auditvarighed og kompetencekrav til certificeringsorganets personale (auditorer og andre). Disse krav blev derfor sat individuelt af ejerne af ordningerne og var forskellige, alt efter hvilken ordning man blev auditeret eller certificeret i. Det skabte forvirring hos kunderne og stor kompleksitet for certificeringsorganerne, fortæller Carina Dalager, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Med offentliggørelsen af ​​den nye ISO 22003, del 1 og 2, er der nu en harmoniseret tilgang til FSMS- og FSS-certificering ved hjælp af fælles termer og definitioner, fuld integration af audittilgangen for FSS-ordninger samt fælles fødevarekædekategorier (Bilag A), beregninger af auditvarighed (Bilag B) og kompetencekrav (Bilag C) for auditorer af fødevaresikkerhed og andet personale involveret i FSMS- og FSS-certificeringer.

Læs mere på komitéens (SC17) side under ISO.

Standarderne kan snart købes i Dansk Standards webshop.

 

For yderligere information

Carina Dalager
Carina Dalager Seniorkonsulent | Senior Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: cad@ds.dk
T: 39966142

Se også

Styrk dine kompetencer som leder af det interne auditteam

07. juni 2022

Styrk dine kompetencer som leder af det interne auditteam

Hvordan får man succes med at lede det interne auditteam? Hvilke udfordringer er der, når man som uformel leder skal lede et tværgående team, og hvordan skaber man de bedste rammer for den auditansvarlige?

Få vejledning i brug af sociale medier i nødsituationer

11. april 2022

Få vejledning i brug af sociale medier i nødsituationer

En ny standard giver vejledning i, hvordan man effektivt kan kommunikere gennem sociale medier i en nødsituation.

Når krisen rammer, kan man afvikle eller udvikle  – ny guide skal ruste mindre virksomheder

24. februar 2022

Når krisen rammer, kan man afvikle eller udvikle – ny guide skal ruste mindre virksomheder

Kriser og pludselige forandringer opstår i dagens globale og digitale verden hurtigere og med en større påvirkning end mange – især mindre – virksomheder er forberedte på. En ny guide skal ruste virksomheder, så de bliver mere modstandsdygtige.

Sådan får du virksomheden godt igennem kriser

22. februar 2022

Sådan får du virksomheden godt igennem kriser

Kriser som en coronapandemi, cyberangreb og stop i leverancekæden kan udgøre en trussel for en virksomhed. Med Business Continuity Management bliver virksomheden i stand til at arbejde målrettet og strategisk med at sikre virksomhedens fortsatte o...