Ny revision af grundlæggende standardserie for funktionssikkerhed

09. november 2022

Ny revision af grundlæggende standardserie for funktionssikkerhed

Startskuddet er gået til revisionen af den mest omfattende, horisontale publikation om elektrotekniske sikkerhedskritiske styrekredse, DS/EN IEC 61508-serien. Standardserien udgør et fundament for sikkerheden på alverdens små og store produkter og har bl.a. relation til netværks- og systemsikkerhed.

Der er næsten ingen grænser for, hvilke fagområder der anvender standardserien for functional safety, 61508, som grundlag for funktionssikkerhed. Produkter, metoder og procedurer for systemer i alt lige fra husholdningselektronik til atomkraftværker har elementære pålidelighedskrav angivet i denne standardserie for person-, miljø- og udstyrsbeskyttelse. Her er altså skabt en horisontal standard for sikkerhed der er gennemprøvet og skalerbar.

- Standarderne er relevante for alle, der arbejder med SIL-krav (Safety Integrity Level) til deres systemer, komponenter og anlæg. Seriens formål er at give værktøjer i form af procedurer og designguides, så man på en sikker og økonomisk fordelagtig måde kan fuldføre projekter, der stiller sikkerhedskrav til styrings- og kontrolsystemer, siger Søren Storm, seniorkonsulent i Dansk Standard.

Standardserien skal også gælde kritisk infrastruktur

Standardserien danner desuden grundlag for andre standardiseringsområder, der udarbejder retningslinjer for specifikke anlægstyper, produkter og beskyttelsessystemer, og som derved også får mulighed for at fastsætte sikkerhedskrav på et standardiseret grundlag. Bl.a. har standardserien relation til netværks- og systemsikkerhed (OT security) og måske også snart militære sikkerhedssystemer. I den forbindelse er derfor i standardiseringsarbejdet også nedsat en horisontal funktion for netværks- og systemsikkerhed (IEC 62443-serien), der med fordel også kan anvendes indenfor den kritiske infrastruktur.

- Man vil også kunne se, når en horisontal standardiseringstilgang er opnået, at virksomheder vil kunne omstille sig selv og deres produkter til nye markeder mere effektivt, fordi systemerne og produkter vil passe sammen på tværs af både faglige grænser og landegrænser. Det kræver dog, at det internationale standardiseringssamarbejde opnår en høj grad af konsensus imellem de mange fagområder. Den nyopstartede standardiseringsproces forventes derfor at løbe frem til 2027, fortæller Søren Storm.

Danske virksomheder har mulighed for at få indflydelse på standarderne

Dansk Standard forventer, at udvalget for industriel automatisering, S-565, faciliterer aktiviteter på nationalt niveau for at understøtte det internationale samarbejde. Den horisontale tilgang i den tekniske komité gør, at den danske industri får mulighed for at tilbyde kvalitet og kompatibilitet i alle former for varer og serviceydelser, der har at gøre med sikkerhed i relation til industriel automatisering. Undervejs i udviklingen af standardserien tilbydes hele den industrielle sektor at komme med forbedringsforslag, ligesom Dansk Standard tilbyder pladser i udvalget og løbende optager nye medlemmer.

Du kan læse mere om udvalget her og se hvilke andre virksomheder der er med.

Kontakt

Søren Storm
Søren Storm Seniorkonsulent | Senior Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: sst@ds.dk
T: 39 96 62 08

Se også

Ny standard skal sikre mere cirkulære forretningsmodeller

13. december 2022

Ny standard skal sikre mere cirkulære forretningsmodeller

Danmark står i spidsen for udviklingen af en ny europæisk standard, der skal give virksomhederne konkrete værktøjer til at tænke genbrug, genanvendelse og reparerbarhed ind i designfasen af nye produkter. Forbrugerrådet glæder sig over den nye sta...

Magnetiske materialer skal hjælpe den bæredygtige udvikling på vej

08. november 2022

Magnetiske materialer skal hjælpe den bæredygtige udvikling på vej

Et nyt dansk udvalg for magnetiske legeringer og stål skal være med til at udvikle internationale standarder for metoder og materialetyper for magnetiske materialer. Danske eksperter og interessenter på området har mulighed for at deltage i udvikl...

27. oktober 2022

Introduktion til referencebetegnelser – få et fælles sprog

Se eller gense webinaret om introduktion til referencebetegnelser. Webinaret giver dig den nyeste viden på området samt de nye, potentielle anvendelsesmuligheder, som ISO/IEC 81346-standarden tilbyder inden for bl.a. digitale tvillinger, big data,...

Ny opdateret standard for kraftforsyningssystemer understøtter den grønne omstilling

05. august 2022

Ny opdateret standard for kraftforsyningssystemer understøtter den grønne omstilling

I standardserien ISO 81346 for industrianlæg, installationer og udstyr er der nu en ny udgave af del 10, der omhandler kraftforsyningssystemer. Her er sket en omfattende revision, der bl.a. inddrager vindkraft, solkraft og alle andre former for Pt...