Nu kan du tage et onlinekursus om CE-mærkning

11. november 2022

Nu kan du tage et onlinekursus om CE-mærkning

Dansk Standard tilbyder nu et onlinekursus om CE-mærkning. Kurset retter sig mod begyndere inden for CE-mærkning, som gerne vil vide, hvad det indebærer, og hvordan man får det.

E-læringskursetCE-mærkning for begyndere, er tænkt som et selvstændigt kursus, men kan også bruges som supplement til kurserne i CE-mærkning, der afholdes under DS-universet.

- Læringsmaterialet til kurset er delt op i mindre bidder, så brugeren har mulighed for at tage det i sit eget tempo. Ved hjælp af videoer, billeder og quiz hjælper kurset brugeren med at lære samt huske, hvad CE-mærkning går ud på, og hvordan man griber CE-mærkning an, fortæller Pernille Arendsdorf Bengtsen, konsulent i Dansk Standard.

Flere e-læringskurser til uddannelsesinstitutioner på vej

Med et nyt e-læringsværktøj vil Dansk Standard yderligere understøtte formidlingen om standarder på de danske uddannelsesinstitutioner.

- Forventningen er, at e-læring skal styrke vores uddannelsesindsats som et supplement til de gæsteforelæsninger, vi allerede giver på en række uddannelsesinstitutioner, siger Pernille.

Dansk Standard har derfor lanceret yderligere to e-læringskurser, der bl.a. handler om standarder og standardisering generelt samt et engelsksproget kursus om maskindirektivet, CE-mærkning og standarder.

Vigtig viden inden man kommer på arbejdsmarkedet

E-læringskurset om maskindirektivet, CE-mærkning og standarder er blevet delt på maskiningeniøruddannelser på SDU, DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet samt maskinmesterskolerne, hvor Dansk Standard har indgået en aftale om, at kurset skal integreres på de relevante uddannelser. Dette vil ske i løbet af det kommende forårssemester.

Ligeledes har Dansk Standard delt e-læringskurset om standarder og standardisering på samtlige bygningskonstruktøruddannelser i Danmark. På denne måde kan de studerende allerede under uddannelsen tilegne sig en viden om standarder, hvilket de får behov for, når de kommer ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Kontakt

Pernille Arendsdorf Bengtsen
Pernille Arendsdorf Bengtsen Konsulent | Consultant
Afdeling for international politik og kursus
E: pab@ds.dk
T: 39 96 62 23

Se også

Yderligere støtte til virksomheder under overgangen til den nye UKCA-mærkningsordning

27. juni 2022

Yderligere støtte til virksomheder under overgangen til den nye UKCA-mærkningsordning

Storbritannien har offentliggjort en ny pakke, der skal facilitere overgangen til UKCA-mærkning for virksomheder. Overgangsperioden for UKCA-mærkningen er forlænget frem til d. 31/12 2024. For produkter som medicinsk udstyr, byggevarer, udstyr til...

Manglende styr på CE-mærkningen af robotter går ud over sikkerheden

10. november 2021

Manglende styr på CE-mærkningen af robotter går ud over sikkerheden

Alt for mange robotter er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarlige og i værste fald ulovlige at bruge. Der mangler nemlig viden i markedet om CE-mærkning, som er et krav på alle robotinstallationer.

Nu findes der fælles krav til vaskbare mundbind

19. februar 2021

Nu findes der fælles krav til vaskbare mundbind

Det kan være lidt af en jungle, når man som forbruger skal købe et vaskbart mundbind til brug i det offentlige rum. En ny dansk standard sikrer nu fælles krav på området, så det bliver lettere at vurdere, om kvalitet, funktion og sikkerhed er i or...

Hvornår skal UKCA mark erstatte CE-mærket?

22. december 2020

Hvornår skal UKCA mark erstatte CE-mærket?

Det er endnu uklart, hvad Brexit kommer til at betyde for handlen mellem Storbritannien og EU. Vi ved dog allerede nu, at produkter, som skal markedsføres i Storbritannien, skal mærkes med det nye UKCA mark. Dansk Standard har udarbejdet en side,...