Dansk Standard vært for internationalt møde: Skal vejledning til ”Car-adaptations for disabled drivers” udvikles yderligere?

27. oktober 2022

Dansk Standard vært for internationalt møde: Skal vejledning til ”Car-adaptations for disabled drivers” udvikles yderligere?

Dansk Standard byder velkommen til en stor gruppe europæiske eksperter inden for hjælpemiddelområdet, når Dansk Standard er vært d. 16. november for plenarmødet for den europæiske komité, CEN TC 293 - hjælpemidler og tilgængelighed.

Plenarmødet er det første fysiske møde i komitéen, siden corona brød ud, og der er stor forventning til konstruktive diskussioner, når der skal tages stilling til adskillige standardiseringsaktiviteter inden for hjælpemidler og tilgængelighed.

- En af de ting, der skal tages beslutning om, er, hvorvidt den eksisterende CWA 16697 Car-adaptations for disabled drivers bør ændres, så den kan blive til en teknisk specifikation, siger Lærke Høllund, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

En CWA (CEN Workshop Agreement) er et dokument, som er blevet til på baggrund af åbne workshops, hvor interessenter har deltaget og drøftet de krav og vejledninger, som CWA’en indeholder. En CWA har til formål at skabe konsensuelle aftaler mellem de parter, som ønsker at benytte den. En teknisk specifikation (CEN/TS) kan udarbejdes og fungere som et normativt dokument inden for områder, hvor der endnu ikke er udarbejdet en europæisk standard.

Europæisk arbejdsgruppe skal stå for udviklingen af en evt. specifikation for car-adaptions

Den nuværende CWA omfatter en række krav og vejledninger til design, performance og installation af car-adapitions, som er fremstillet til eftermarkedsinstallation samt til produktion og montering af kundetilpassede løsninger.

- For at kunne ændre CWA’en til en teknisk specifikation kræver det, at eksperter fra fem forskellige lande vil deltage i arbejdet med projektet, som vil blive etableret i en europæisk arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er endnu ikke nedsat, så alle med interesse inden for området, og som ønsker at deltage i arbejdet med car-adaptions, er meget velkomne til at melde sig ind i Dansk Standards udvalg S-450, da det er igennem de nationale udvalg, at man deltager i standardiseringsarbejdet, fortæller Lærke Høllund.

Ud over de standardiseringsemner, der skal tages beslutninger om på plenarmødet, skal der også gøres status på alle de aktive arbejdsområder, der generelt er inden for standardisering af hjælpemidler - både europæiske og internationale projekter.

Kontakt Dansk Standard

For mere information om standardiseringsarbejdet eller plenarmødet er du velkomment til at kontakte standardiseringskonsulent Lærke Høllund på lhd@ds.dk eller tlf. +45 39 96 61 59.

Lærke Høllund
Lærke Høllund Standardiseringskonsulent | Standardisation Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: lhd@ds.dk
T: 39 96 61 59

Se også

Stigende fokus på standarder i offentlige grønne indkøb i Europa

05. december 2022

Stigende fokus på standarder i offentlige grønne indkøb i Europa

Offentlige grønne indkøb er en vigtig nøgle i Europas grønne omstilling. Sverige er et af de lande, der er langt fremme med at stille offentlige grønne krav med standarder som vigtigt værktøj.

Det skal være lettere at leve selvstændigt i eget hjem - uanset evner

28. oktober 2022

Det skal være lettere at leve selvstændigt i eget hjem - uanset evner

En ny europæisk standard, som omhandler tilgængelige systemer, er ved at blive udviklet. Målet er at forbedre livskvaliteten for alle, der lever selvstændigt, ved at sikre, at tilgængeligheden er tilfredsstillende i både design og funktionalitet a...

Standard passer på brandfolket, mens de passer på samfundet

13. oktober 2022

Standard passer på brandfolket, mens de passer på samfundet

Brandmænd yder en stor indsats for at beskytte det samfund, de tjener, men det er vigtigt, at de også beskytter sig selv. Det hjælper standarden for rengøring, inspektion og reparation af brandmænds personlige værnemidler med.

Vigtige ændringer på vej for legetøjssikkerhed

28. september 2022

Vigtige ændringer på vej for legetøjssikkerhed

Legetøj og sikkerhed hænger uløseligt sammen - og nu bliver der indført flere sikkerhedskrav i legetøjsstandarden EN 71-1. Revisionen af standarden er netop gået i gang.