30. november 2021
Mundbind er tilbage i det danske gadebillede, men vælger man et vaskbart mundbind, kan det være svært at vide om kvalitet, funktion og sikkerhed er i orden. For selvom der findes en dansk standard, der skal sikre netop dette, findes der ikke i øjeblikket stofmundbind på det danske marked, der er godkendt efter den danske standard.
Vi satte gang i arbejdet med standarden, fordi der manglede krav på området, og for at forbrugere, der gerne vil have et alternativ til medicinske engangsmundbind, skulle have mulighed for at vælge vaskbare mundbind, der er testet og lever op til nogle krav til kvalitet, funktion og sikkerhed. Det synes vi er vigtigt og derfor håber vi, at producenterne vil få testet deres mundbind efter standarden, som Sundhedsstyrelsen nu anbefaler, siger Jens Heiede, standardiseringsdirektør i Dansk Standard og fortsætter:
- Vi ved, at der findes nogle mundbind, som ville leve op til standarden, hvis de blev testet - som fx er godkendt efter direktivet om medicinsk udstyr eller personlige værnemidler. Men det kan forbrugerne ikke se, for der er ikke noget DS-mærke på pakken
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man enten bruger et CE-mærket engangsmundbind eller et stofmundbind med dokumenteret høj filtreringsgrad, der er testet og godkendt efter den danske standard. Og da der ikke i øjeblikket findes stofmundbind på det danske marked, der er godkendt efter den danske standard, anbefales producenter at få testet deres produkter.
Der har måske været mindre incitament for at producere mundbind efter standarden, fordi vi har haft en lang periode uden krav om mundbind. Men vi håber, at de nye krav om brug af mundbind og opfordringen fra Sundhedsstyrelsen om, at stofmundbind skal være testet og godkendt efter den danske standard, vil øge interessen for at producere mundbind, der lever op til standarden, så det bliver lettere for forbrugerne at vælge et ordentligt mundbind, som er trygt og sikkert at anvende og virker efter hensigten, siger Jens Heiede.
Mundbind, der lever op til kravene, vil få påtrykt på emballagen, at de lever op til den danske standard, DS 3000:2021. Her vil også stå filtreringsgraden. Det skal bl.a. være med til at sikre et mere gennemskueligt marked.
Standarden stilles gratis til rådighed i elektronisk pdf-format og kan findes her: https://webshop.ds.dk/standard/M346683/ds-3000-2021
Der er udarbejdet et tillæg til standarden for at kunne imødegå producenter/fabrikanter, der har en endnu højere filtreringsgrad end standarden i første omgang lagde op til: https://webshop.ds.dk/standard/M351194/ds-3000-2021-till-1-2021
Brug af sundhedsdata muliggør et helt nyt niveau af personlig behandling, men stiller samtidigt nye krav til udviklingen af standarder.
Hvordan kan danske virksomheder få indflydelse fremtidens markedskrav til life science? Få indsigt i de nuværende krav og muligheder, samt hvordan forskningsresultater kan bringes i spil via standardisering.
Danske virksomheder er generelt langt fremme inden for life science, og derfor bør de også i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, være med til at forme fremtidens markedskrav med deres viden og erfaring.
Nu starter revisionen af standarden, DS/EN 13060 – Små dampsterilisatorer (autoklaver), og du har mulighed for at være med og få indflydelse på udformningen af de krav, der stilles til autoklaverne.