Ny standard om beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner på vej

29. oktober 2021

Ny standard om beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner på vej

Et forslag til en ny dansk standard om kompetencer for planlægning og udførelse af beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner er netop kommet i høring. Alle med viden på området har mulighed for at kommentere på forslaget.

Forslaget til standarden DS 2425 Kompetencer for planlægning, projektering, specifikation og udførelse af beskyttelse og reparation af betonkonstruktioner i Danmark iht. DS/EN 1504-9 er i høring indtil 27. november 2021.

- Vi har i Dansk Standards udvalg for betonteknologi arbejdet intenst med at færdiggøre forslaget til den nye danske standard, som nu er i høring, siger Erling Richard Trudsø seniorkonsulent i Dansk Standard og fortsætter:

- Formålet med standarden DS 2425 er - med afsæt i de danske traditioner på området - at beskrive og konkretisere de nødvendige kompetencer hos alle aktører, der har ansvaret for at vedligeholde, reparere og beskytte betonkonstruktioner.

Konkretisering af kompetenceniveauer i en dansk kontekst

Den bagvedliggende europæiske standard DS/EN 1504-9 behandler overordnet de kompetencemæssige forudsætninger, som man kan forvente hos de parter, der varetager vedligeholdelse, forstærkning, bevaring, reparation og beskyttelse af betonkonstruktioner.

Den nye standard, DS 2425, uddyber disse kompetenceniveauer og dokumentationen heraf i en række overskuelige tabeller for følgende grupper:

  • bygværksejeren (eller dennes repræsentant)
  • eftersynsteknikeren
  • eftersynsspecialisten
  • den projekterende
  • den tilbudsansvarlige
  • den produktansvarlige
  • den projektansvarlige
  • formanden
  • håndværkeren

Forslaget til DS 2425 ligger tilgængeligt på Dansk Standards høringsportal, hvor alle har mulighed for at kommentere på det. Høringen løber frem til 27. november 2021.

Se forslaget her: https://forslagskommentering.ds.dk/Home/Details/17503 

Læs mere om Dansk Standards udvalg for betonteknologi, der har udarbejdet den nye standard, her: www.ds.dk/s-328

 

Kontakt

Erling Richard Trudsø
Erling Richard Trudsø Seniorkonsulent | Senior Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk II
E: ert@ds.dk
T: 39966119

Se også

11. november 2021

Video: Introduktion til DS/EN ISO 19650-2 og 19650-3

Se eller gense webinaret, der gav en overordnet introduktion til de principper og metoder, som standarden DS/EN ISO 19650-2 og -3 Organisering og digitalisering af information om bygge- og anlægsarbejder, inklusive BIM, angiver ift. afleverings- o...

15. oktober 2021

Video: Introduktion til DS/EN ISO 19650-1

Se eller gense webinaret, der giver en introduktion til standarderne og de begreber og principper, der introduceres med DS/EN ISO 19650-1, som udgør rammen for digital informationshåndtering ved brug af BIM i byggeri og anlæg.

Mulighederne i det digitale byggeri kan udnyttes bedre ved brug af fælles BIM-standarder

08. oktober 2021

Mulighederne i det digitale byggeri kan udnyttes bedre ved brug af fælles BIM-standarder

Den danske byggebranche kunne udnytte de muligheder, der ligger i digitaliseringen af bygge- og driftsprocesser endnu bedre, end de gør i dag ved at fokusere mere på det digitale samarbejde og de fælles internationale standarder på området - og he...

Få inspiration til cirkulære udbud i nye greenpapers om CØ i byggeriet

15. september 2021

Få inspiration til cirkulære udbud i nye greenpapers om CØ i byggeriet

I de nyeste greenpapers får du mere viden om cirkulære principper og samarbejde i cirkulære udbud.