Få inspiration til grønne offentlige indkøb

14. oktober 2021

Få inspiration til grønne offentlige indkøb

Både stat, regioner og kommuner har i stigende grad fokus på den grønne omstilling og opstiller strategier for grønne og bæredygtige indkøb. Men det kan være udfordrende at omsætte strategierne til konkrete krav i udbud. Ny guide giver inspiration til, hvordan det kan gøres i praksis.

Dansk Standard har udviklet en gratis inspirationsguide, der giver en række eksempler på, hvordan man som offentlig indkøber kan bruge standarder i arbejdet med grønne indkøb og dermed sikre fokus på bl.a. klima, energieffektivitet, miljøpåvirkning, biodiversitet og cirkulær økonomi. Standarder kan nemlig være med til at fremme både grøn omstilling og dokumentere, at den tilsigtede grønne effekt rent faktisk opnås.

- Vi er i Dansk Standard optaget af at bidrage til en grønnere og mere bæredygtig verden. Udviklingen af grønne standarder er på mange områder i fuld gang, og der findes også allerede i dag en lang række standarder, der kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid – også når det kommer til indkøb, siger Lasse Kaltoft, konsulent i Dansk Standard, og fortsætter:

- Som indkøber kan det være udfordrende at hitte rundt i de grønne krav, man kan stille i sit udbud. Her kan standarder være en hjælp. Derfor har vi lavet en kortlægning af standarder, der belyser potentialet.

Et redskab til at stille grønne krav i udbud

Inspirationsguiden er til alle, der arbejder med indkøb og udbud i den offentlige sektor – og har brug for værktøjer til enkelt at kunne fastsætte standardiserede krav og kriterier til bedre miljø- og klimabeskyttelse i konkrete udbud.

Guiden synliggør det grønne potentiale i udvalgte standarder og giver et bud på brug af standarder i udbud i forhold til effekt på klima, energieffektivitet, miljøpåvirkning, biodiversitet og cirkulær økonomi. Det kan eksempelvis ske ved brug af standarder inden for ledelsessystemer, der kan være med til at systematisere og overskueliggøre den indsats, leverandøren leverer. Derfor kan disse også med fordel benyttes ved indkøb af en serviceydelse. Det er således ikke nødvendigvis standarden i sig selv, der indeholder et grønt krav; den kan også fungere som et værktøj til at fremme, sikre eller dokumentere en reel grøn effekt.

Vil du vide mere?

Få inspiration til, hvordan standarder og miljømærker kan hjælpe dine indkøb i en grønnere retning, samt indblik i hvordan miljø og klima i højere grad kan tænkes ind i offentlige udbud på vores webinar d. 2. november.

 

 

Kontakt

Lasse Kaltoft
Lasse Kaltoft Konsulent | Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk II
E: lak@ds.dk
T: 39966234

Se også

Danmark går forrest mod globalt madspild

22. november 2021

Danmark går forrest mod globalt madspild

Madspild er et kæmpe problem, som fælles internationale standarder skal være med til at gøre noget ved. Danmark står i spidsen for arbejdet med de kommende ISO-standarder, hvilket giver danske virksomheder en unik mulighed for indflydelse.

02. november 2021

Video: Sådan gør du udbud og indkøb grønnere

Se eller gense webinaret om, hvordan man sætter fokus på grønne offentlige udbud, og hvordan standarder og miljømærker kan anvendes til at købe mere bæredygtigt ind.

Sikkerhed og standarder som driver for Power-to-X

25. oktober 2021

Sikkerhed og standarder som driver for Power-to-X

Power-to-X (PtX) er en af de vigtigste teknologier, for at vores samfund kan opnå en grøn omstilling. Danmark har mulighed for at gå forrest i udvikling og eksport af PtX-teknologier, men for at kunne udbrede de nye løsninger og bringe dem på et k...

Kom nemt i gang med energiledelse – skridt for skridt

14. oktober 2021

Kom nemt i gang med energiledelse – skridt for skridt

En ny standard for energiledelse er netop udkommet. Den er målrettet små og mellemstore virksomheder og er udformet som en guide, der vejleder i, hvordan virksomheden trinvist selv kan implementere energiledelse, i takt med hvor moden den er.