02. august 2021
Investeringer i grønne aktiviteter relateret til klimaforandringer kan være omfattende og svære at sammenligne. Rapportering og vurdering er derfor afgørende for at bevise, hvorvidt investeringer har en positiv påvirkning på miljøet for at kunne tiltrække yderligere investeringer. En ny standard på området er netop offentliggjort for at bidrage til en grønnere verden.
ISO 14097 Styring af drivhusgasser og relaterede aktiviteter – Rammer og herunder principper for samt krav til vurdering og rapportering af investeringer og finansielle aktiviteter relateret til klimaforandringer skal hjælpe finansieringsrådgivere med at vurdere og rapportere om organisationers handlinger for at anslå den reelle værdi af deres bidrag til klimamålsætningerne.
Standarden specificerer rammen for de nødvendige principper, krav og vejledninger til at opnå målsætningerne. ISO 14097 vurderer effekten af investeringsbeslutninger angående drivhusgasemissionstendenser i økonomien, kompatibilitet af investerings- og finansieringsbeslutninger med minimal CO2-udledning og klimamålsætningerne samt risikoen ved de finansielle aktiviteter (f.eks. private aktier, børsnoterede aktier, obligationer, lån) som følge af klimamålsætningerne eller klimapolitikker.
Massamba Thioye, projektleder for ISO’s ekspertgruppe, der har været med til at udvikle standarden, fortæller, at grønne investeringer både bidrager til den globale indsats for at reducere drivhusgasemissionerne, til bæredygtigheden og til den langsigtede rentabilitet af selve investeringen.
”Finansieringsrådgivere kan undgå kulstofintensive aktiviteter for derimod at investere i grønne aktiviteter. Men medmindre det gøres bredt, vil effekten på drivhusgasemissioner være begrænset”, siger han.
”Det vil være mere effektivt, hvis de interagerer med deres investeringsorganisationer og påvirker dem til at fremme grønne investeringsplaner. Det er derfor vigtigt at være i stand til at måle konsekvenserne på drivhusgasemissionerne af handlingerne fra de organisationer, som de investerer i. Nøglen til succes inden for grøn økonomi findes i gennemsigtighed og målinger, hvilket denne standard skal facilitere.”
ISO 14097 er den nyeste standard relateret til klimaforandringer og finansiering, men andre standarder er under udvikling, så som den kommende serie af ISO 14030 Miljøpræsentationsevaluering af grønne gældsinstrumenter.
Du finder ISO 14097 her: https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning/03-060-finanser-bankv%c3%a6sen-monet%c3%a6re-systemer-forsikring/ds-iso-140972021
Data og transparens er nøglekomponenter i en grøn cirkulær omstilling. Sådan lyder det fra Standardization Manager hos Danfoss, hvilket bakkes op af formanden for klimapartnerskabet.
I de nyeste greenpapers får du mere viden om cirkulære principper og samarbejde i cirkulære udbud.
Brugere og andre interessenter med kendskab til eller interesse i ISO 14000-serien har nu mulighed for at påvirke kommende versioner af standarderne for miljøledelse.
Se eller gense webinaret om standarder der er essentielle for fremtidens mangfoldige bæredygtige energiløsninger.