10. september 2018

Dataetik skal skabe tillid til kunstig intelligens

Hvor langt vil Danmark gå? Spørgsmålet gav stof til eftertanke, da Erhvervsstyrelsen, som en af oplægsholderne, stillede spørgsmålet til Dansk Standards MorgenBriefing om kunstig intelligens torsdag d. 6. september. Omkring 80 mennesker mødte op for at høre fire oplægsholdere give deres bidrag til diskussionen om kunstig intelligens og dataetik.

Oplægsholderne var Mikkel Holm Sørensen, direktør og adfærdsstrateg i KL.7, Andreas Rahlf Hauptmann, kontorchef i internationale forhold i Erhvervsstyrelsen, Allan S. Bager, Business Development Manager i IBM Danmark samt Kim Skov Hilding, konsulent i Dansk Standard.

Temaet kunstig intelligens og dataetik åbner op for en diskussion om, hvad data og etik egentlig er. Udviklingen indenfor kunstig intelligens er stadig kun i sin begyndelse og derfor et uopdyrket land. Vi har ingen faste rammer, definitioner eller mål for det endnu. 

Hvad betyder dataetik for dig og mig? Det spørgsmål er man nødt til at stille sig selv, når man beskæftiger sig med kunstig intelligens. Men hvis vi kan standardisere os til det, skal vi ikke begynde forfra, hver gang vi beskæftiger os med emnet for at definere og opfylde krav og retningslinjer til bl.a. data, etik og sikkerhed.

Dataetik handler ikke kun om måden, vi bruger data på

Som Mikkel Holm Sørensen pointerede, er dataetik ikke kun et spørgsmål om den måde, vi bruger data på. Det er også måden, vi indsamler data på. For selv om data er med til at give os viden, kan data også give et forkert billede eller blot give os mere af det samme, hvilket ikke nødvendigvis er retvisende.

Et eksempel er, at hvis man spørger folk om at vurdere deres egen adfærd, svarer de ofte ud fra, hvordan de gerne vil være, i stedet for hvordan de egentlig er. Fx svarer danskerne, at de går i teater fire gange så ofte, som der bliver solgt billetter til.

Et andet eksempel er, at hvis politiet altid patruljerer i samme område, så vil der være flere mennesker fra det område, som bliver arresteret, og så vil statistikken vise, at der er flest kriminelle i det område.

Google benytter også data, som de bruger til at præsentere os for forskellige annoncer og indhold, som ligger indenfor vores egne interesser. Det vil sige, vi får præsenteret mere af det samme, som vi i forvejen kender.

Derfor er det vigtigt, at der også er transparens omkring indsamlingen af data, hvem har man spurgt, hvad har man sammenlignet med? Det er vigtigt, at vi stiller spørgsmål ved data og forstår, at det ikke er hele virkeligheden, vi ser.

Allan S. Bager var enig i, at der skal være transparens omkring data, men lagde også op til overvejelsen, om vi skal bruge alle de data, vi har, eller hvor går grænsen? Fx ved kun en tredjedel af de mennesker, der har sklerose, at de har sygdommen. Men allerede i dag findes der data, der vil kunne diagnosticere de sidste to tredjedele, og så ville man kunne ordinere dem motion, medicin osv. Men er det løsningen? Er de måske bedre stillet i lykkelighed uvidenhed?

Der er mange synsvinkler på, hvad dataetik er, men vi kan komme langt med oplysning samt at blive enige om, hvordan man skal bruge data.

Standardisering kan give Danmark en fordel

Politisk er dataetik også et stort spørgsmål fortalte Andreas Rahlf Hauptmann. Det handler ikke om GDPR, men om alt det, der er ud over lovgivningen. Danmark er blandt de mest teknologiske lande, pointerede han. Udviklingen går hurtigt, og hvis regler og rammer skal være varige, skal det gøres anvendeligt og ordentligt. Bl.a. i form af standarder og anbefalinger. Fordi der endnu ingen standarder er på området, er der lige nu et vindue åbent for, at Danmark kan gøre det til en konkurrencefordel, hvis vi er med fra begyndelsen. Hvis vi tager teten nu, er der chance for, at Danmark får stor indflydelse, og at danske virksomheder dermed får en fordel.

Erhvervsstyrelsen er i gang med forskellige initiativer omkring kunstig intelligens og dataetik. Bl.a. deltager Erhvervsstyrelsen i den internationale standardisering gennem Dansk Standards udvalg for Kunstig Intelligens, S-855. Standarder er en god måde at få indflydelse på området, og de er ofte et instrument, der går forud for lovgivningen på samme område.

En arbejdsgruppe under udvalget for kunstig Intelligens er allerede sat i gang og skal være med til at definere termer og terminologi, som ofte er der, man starter, når en ny standard skal udvikles. Med fælles termer og terminologi ved alle, som beskæftiger sig med det, hvad der ligger indenfor rammerne, når man fx siger ”kunstig intelligens”. Når standarden for terminologi er på plads, bliver andre standarder for området udviklet efterfølgende.

Du har også mulighed for at deltage i Dansk Standards udvalg for kunstig intelligens, S-855. Næste møde er den 15. november, hvis du er interesseret i at deltage, så kontakt Kim Skov Hilding, ksk@ds.dk. 

 

Kontakt