For at vores samfund kan blive mere bæredygtigt og cirkulært, er der behov for, at virksomheder og myndigheder taler samme sprog og deler data med hinanden til gavn for den grønne omstilling. Dette er særligt vigtigt i en cirkulære økonomi, der stiller øgede krav til sporbarhed og deling af data på en sikker og transparent måde gennem alle led i forsyningskæden.
Cirkulær økonomi er i stigende grad blevet et konkurrenceparameter for danske virksomheder. Men for at virksomheder kan udnytte de forretningsmuligheder, der ligger i cirkulær økonomi, er det en nødvendig forudsætning, at der bliver skabt en fælles forståelse for, hvordan vi deler produktinformationer uden at virksomheden opgiver sin forretningshemmelighed. Her er fælles, internationale standarder et godt redskab, da standarder sikrer ensartethed og sikkerhed. Dansk Standard er allerede i gang med at udvikle nye internationale standarder for grøn digitalisering, data og cirkulær økonomi sammen med danske virksomheder, organisationer og myndigheder. Du kan også være med til at få indflydelse på morgendagens standarder, der skal sikre globale cirkulære værdikæder og give danske virksomheder nyttige værktøjer til at klare sig på fremtidens marked.
Danske virksomheder, der arbejder med bæredygtighed, kan få gode kort på hånden med de kommende EU-krav til cirkulær produktion. Og de har gode muligheder for at få indflydelse på de europæiske standarder, der i høj grad kommer til at konkretisere og rammesætte, hvordan produkter skal leve op til kravene.
Se eller gense dette webinar, hvor du får indblik i det nye, digitale produktpas, der er på vej fra EU, og hvilken betydning det får for danske virksomheder.
”Når man arbejder med cirkulær økonomi, så er data og transparens enormt vigtige parametre, hvis man skal kunne vise, at man rent faktisk har et cirkulært produkt. Vi har brug for data fra vores leverandører, så vi overfor vores kunder meget præcist kan vise vores produkters cirkulære kvalitet – hvilket de som sagt i højere grad stiller krav til.”
Jesper Jerlang, Sustainability Manager hos Aasted ApS, tidl. Standardization Manager hos Danfoss Drives.
”Fødevareproducenten i Frankrig skal kunne tale med en genanvender i Tyskland, der skal kunne tale med os i Plus Pack. Men det kan vi kun, hvis vi taler samme sprog på tværs af landegrænser. Det kan vi med data, der formidler de cirkulære standarder og dermed sikrer, at vi og vores kunder er trygge ved kvaliteten og kriterierne, når vi handler med cirkulære økonomiske produkter og materialer.”
Camilla Haustrup Hermansen, direktør, PlusPack.
”For at kunne sætte gang i en cirkulær omstilling er det essentielt, at virksomhederne deler deres viden med hinanden. Standarder på området er vigtige, så der skabes en tryghed og tillid til, at de data, der deles mellem virksomheder, ikke bliver misbrugt.”
Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard.
Opbyggelsen af smarte og bæredygtige samfund fordrer, at digitalisering og data går på tværs af alle sektorer fremfor at være opdelt i siloer.
Der er et kæmpe potentiale i at bruge kunstig intelligens som en løftestang for bæredygtighed, og det bør danske virskomheder blive bedre til at udnytte.
Grundlaget for at kunne styrke den grønne omstilling er, at byggeriet fremover bliver mere digitaliseret og datadrevet også i bygge- og i driftsfasen.
Cirkulær økonomi er en forudsætning for den grønne omstilling, og her har standarder en essentiel rolle - især indenfor områder som plastik og byggeri.