Har din virksomhed brug for struktur og værktøjer til arbejdet med at kortlægge igangværende og potentielle CSR-aktiviteter? Ledelsesstandarden giver virksomheder et systematisk grundlag for at arbejde med samfundsansvar. Med ISO 26000 får du målrettede værktøjer og hjælp til at skabe synlighed omkring CSR-indsatsen.
En kommende ledelsesstandard for cirkulær økonomi er ved at blive udarbejdet. Standarden skal hjælpe virksomheder og organisationer til at håndtere miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og FN’s verdensmål.
Når Vestas deltager aktivt i udviklingen af standarder, er virksomheden med til at udvikle designprincipper og regler for vindmøller i hele verden. Det er både en fordel for forretningen og den globale grønne omstilling. Som en af verdens førende vindmølleproducenter er Vestas med til at drive den grønne omstilling på verdensplan.