Fagområder Byggeri og anlæg EU's taksonomi Hvad er EUs Taksonomi?

EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed

Hvad er EU's taksonomi?

EU's taksonomi er et sæt fælles regler for, hvad der kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtigt på tværs af EU.

EU's taksonomi er et klassificeringssystem baseret på fælles definitioner af bæredygtighed. Det betyder, at når en økonomisk aktivitet er miljømæssig bæredygtig vil den udgøre et væsentligt bidrag til mindst ét af EU's klima- og miljømål.

Taksonomien indfører følgende centrale elementer for virksomheder og finansielle institutioner:

  • Seks miljømål, som økonomiske aktiviteter skal bidrage væsentligt til for at blive klassificeret som bæredygtige.
  • Fire betingelser, der skal være opfyldt, for at kunne definere, om en økonomisk aktivitet er bæredygtig.
  • For hvert af de seks miljømål opstilles såkaldte tekniske screeningskriterier, der præciserer betingelser for alle økonomiske aktiviteter og bestemmer, om Fonden Dansk Standards ni aktiviteter udgør et væsentligt bidrag til et miljømål og ikke er til skade for de øvrige miljømål. Disse minimumsbetingelser skal være opfyldt og dokumenteret, for at en økonomisk aktivitet kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtig.
  • Lovpligtige rapporteringskrav for virksomheder, der bl.a. skal oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, der skabes inden for forretningsområder, der er bæredygtige i henhold til taksonomien.
  • Lovpligtige rapporteringskrav til finansielle institutioner, der skal oplyse, hvor stor en andel af deres samlede investeringer, der er bæredygtige i henhold til taksonomien.

EU's taksonomi oversætter således EU's klima- og miljømål til en række kriterier, der fastsætter, hvornår en økonomisk aktivitet anses for at være miljømæssig bæredygtig.

En økonomisk aktivitet er defineret ved varer eller tjenesteydelser, der udbydes på et marked. Fx er et byggeri en økonomisk aktivitet for en virksomhed. Udførslen af byggeriet består af økonomiske aktiviteter, der indbefatter både fysiske varer – som fx vinduer – og tjenesteydelser som fx rådgivning.

Virksomheder kan bruge taksonomiens klassificering til at synliggøre og kommunikere om deres bæredygtighed, mens investorer kan bruge taksonomien til at finde bæredygtige virksomheder at investere i.

Vil du læse EU's taksonomiforordning, se

(EU) 2020/852.

Hvorfor er EUs Taksonomi vigtig?
Download Introduktion til EUs Taksonomi

EU-taksonomiens betingelser for efterlevelse

For at en virksomhed kan sige, at dens økonomiske aktiviteter overholder EU's taksonomi, skal den kunne opfylde fire betingelser.

EU's taksonomi opstiller fire betingelser, som man skal kunne dokumentere er overholdt. Under hver af disse betingelser er der en række krav, som beskriver hvordan man tilpasser sin økonomiske aktivitet til EU's taksonomi:

  • Man bidrager væsentligt positivt til mindst ét af de seks miljømål
  • Man overholder de tekniske kriterier, der er beskrevet for dét eller de klima- og miljømål, man vælger
  • Man overholder gør-ikke-nævneværdig- skade-kriterierne (”Do No Significant Harm”, DNSH)
  • Man overholder sociale minimumsgarantier (”Minimum Social Safeguards”)

Hvad kan betragtes som en miljømæssig bæredygtig økonomisk aktivitet?

For at kunne kalde sin økonomiske aktivitet grøn er der i EU's taksonomi fastsat fire ”betingelser”, som virksomheden skal dokumentere bliver overholdt for at være tilpasset EU's taksonomi:

De fire betingelser

BETINGELSE 1 - Bidrag positivt til mindst ét af de seks miljømål

EU's taksonomi har fastsat følgende seks klima- og miljømål:

  1. Modvirkning af klimaændringer
  2. Tilpasning til klimaændringer
  3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
  4. Omstilling til cirkulær økonomi
  5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Virksomhedernes økonomiske aktiviteter skal yde et betydeligt bidrag til mindst ét af de seks klima- og miljømål. Hvert af de seks klima- og miljømål suppleres af fastsatte kriterier, der i sig selv også er en af de fire betingelser.

BETINGELSE 2 - Overhold gør-ikke-nævneværdigskade-kriterierne (Do No Significant Harm, DNSH)

EU's taksonomi fastsætter desuden kriterier, der sikrer, at en økonomisk aktivitet, der lever op til et klima- og miljømål, ikke negativt påvirker de øvrige klima- og miljømål.

  • DNSH-kriterierne skal overholdes på lige fod med de tekniske screeningskriterier for opfyldelse af den eller de valgte klima- og miljømål, for at en økonomisk aktivitet er tilpasset EU-taksonomien.
  • DNSH-kriterierne er fastlagt for klima- og miljømål 1 og 2. Fonden Dansk Standard 15

BETINGELSE 3 - Overhold sociale minimumsgarantier (Minimum Social Safeguards)

De sociale minimumsgarantier sikrer, at tilpasning til EU-taksonomien ikke er forbundet med negative menneskelige omkostninger.

  • ILO's grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen
  • OECD's retningslinjer for multinationale selskaber
  • FN's vejledende principper for handel og menneskerettigheder
  • Den internationale lov om menneskerettigheder.

BETINGELSE 4 - Overhold de tekniske screeningskriterier, der er beskrevet for dét eller de klimamål, man vælger

Der er til hvert af de seks klima- og miljømål udarbejdet tekniske screeningskriterier, som beskriver hvordan EU's taksonomi skal efterleves. Kriterierne kan findes i C/2021/2800 final. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=PI_COM:C(2021)2800 

Kriterierne er defineret for de sektorer i EU, som vurderes at kunne bidrage væsentligt til Europas grønne omstilling.

EU-taksonomiens seks miljømål

De seks miljømål

Der er indtil videre kun udviklet kriteriesæt for EU's første to miljømål, Modvirkning af klimaændringer og Tilpasning til klimaændringer. Det forventes, at der udvikles supplerende tekniske screeningskriterier for de resterende fire miljømål, der forventes at udkomme inden udgangen af 2022.

Derudover forventes det, at de tekniske screeningskriterier og dermed krav for tilpasning til EU-taksonomien ændrer sig i takt med lovgivningen og best practice udvikles og orienterer sig i en mere og mere bæredygtig retning fremover.

Modvirkning af klimaændringer

Miljømålet handler om en virksomheds evne til – gennem deres aktiviteter – at bidrage til, at der ikke opstår flere klimaændringer som følge af de produkter eller ydelser, der produceres eller sælges.

Tilpasning til klimaændringer

Dette miljømål handler om, hvordan en virksomhed formår at tilpasse sine produktionsfaciliteter til at modstå klimaforandringer, så virksomheden ikke bliver påvirket negativt af klimaforandringer.

Nedenstående eksempler er baseret på gør-ikke-nævneværdig-skade-kriterierne for de resterende fire miljømål. Der er endnu ikke fastsat kriteriesæt for disse mål, men de forventes at blive effektueret i 2023.

Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Miljømål tre handler om, hvordan man som virksomhed kan begrænse sit forbrug af ferskvand i produktionen og minimere sin indvirkning på fersk- og havvandsmiljøet.

Omstilling til cirkulær økonomi

Dette miljømål handler om at omstille forbruget af ressourcer i en mere cirkulær retning, hvor ressourcerne bevarer deres værdi længst muligt.

Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Dette miljømål handler om at forebygge forurening inden for alle områder, hvor forurening kan forekomme.

Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Det sidste miljømål har til formål – i videst muligt omfang – at bevare, beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer.

Et eksempel kunne være, når der bygges, så skal der foreligge en miljøvurdering (VVM-undersøgelse), der overholder bestemmelserne i EU-direktivet 2011/92/EU og desuden ikke påvirker områder med sensitiv biodiversitet negativt.