Standarder spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling og kan bl.a. give reduceret miljøbelastning, øget brug af klimavenlige materialer og større udbredelse af grønne løsninger. Det understreges af en analyse fra Oxford Research blandt danske virksomheder, der anvender standarder. Her peger 66 pct. af virksomhederne på, at standarder er vigtige for den grønne omstilling i deres branche. Se analysen her.
Standarder kan give virksomheder konkrete redskaber til den grønne omstilling, fordi de fx sætter en fælles ramme og retning for arbejdet og gør det målbart, så indsatsen kan konkretiseres og dokumenteres.
Det er også hovedbudskabet i den pakke af 13 konkrete klimainitiativer, som Dansk Standard har lanceret. Initiativerne udgør konkrete redskaber, som kan bruges politisk til at opnå målsætningerne om reduktion i drivhusgasudledningen. Læs mere.
Dansk Standard arbejder målrettet med standarder, der skal bidrage til den grønne omstilling, fx indenfor cirkulær økonomi, bæredygtigt byggeri og FN’s verdensmål.
Arbejdet med fremtidens standarder indenfor grøn omstilling og bæredygtighed er i fuld gang, og vores ambitionsniveau er højt. Derfor har vi stor fokus på grøn omstilling på en bæredygtig, effektiv og målbar måde. Du kan læse mere om vores udvalgsarbejde og dine muligheder for at være med til at sætte fremtidens standarder her: https://www.ds.dk/da/fagomraader/energi-miljoe-og-baeredygtighed
En helt ny undersøgelse viser, at arbejdet med standarden for miljøledelse, ISO 14001, sikrer et bedre ressourceforbrug og dermed reducerer danske virksomheders miljøbelastning betragteligt.
Standarder styrker den grønne omstilling bl.a. fordi, de kan medvirke til at reducere virksomheders klimabelastning og udbrede nye grønne produkter og løsninger.
Standarder og miljømærker kan være med til at understøtte den grønne omstilling på en lang række områder lige fra cirkulær økonomi, over madspild til energiledelse. Det er også hovedbudskabet i den pakke af 13 konkrete klimainitiativer, som Dansk Standard nu lancerer.
Potentialet for at indføre cirkulære arbejdsgange i byggebranchen er ikke til at tage fejl af. Byggebranchen er en stor synder, når det kommer til CO2-udledning og affald. På verdensplan står byggeriet for ca. 40 procent af verdens CO2-udledning. Vi er derfor med i arbejdet omkring at skabe en reel cirkulær økonomi i byggesektoren.