Ledelsesstandard

DS 21001 – Jernbanesikkerhed for entreprenører

DS 21001 er en dansk ledelsesstandard for jernbanesikkerhed, som sikrer, at entreprenører lever op til EU’s lovgivning på området, hvis man efterlever standarden.

Køb standarden i webshop

Standarden DS 21001

Standarden er udviklet af Banedanmark og knap 40 andre danske jernbaneaktører. Den erstatter den godkendelse af entreprenører, Banedanmark tidligere har varetaget. Med en certificering efter DS 21001 har entreprenøren dokumentation for at leve op til etablerede jernbanesikkerhedsmæssige standarder.

Ved at lade godkendelsesprocessen overgå til en tredjepartscertificering sparer entreprenørerne også en masse papirarbejde, fordi de kun behøver én certificering som godkendelse, og altså ikke godkendelse fra samtlige selskaber, de arbejder for.

Certificering understøtter overholdelse af lovgivning

Som noget meget centralt stiller standarden krav til styring og udvikling af faglige og sikkerhedsmæssige ressourcer og kompetencer, håndteringen og undgåelsen af risici samt har fokus på løbende optimering og forbedring baseret på ny viden og erfaring.

EU-direktivet pålægger alle lande at overvåge sikkerheden hos dem, der driver og forvalter det enkelte lands infrastruktur for jernbanedrift og -vedligehold. Arbejdet på jernbaner skal udføres på en måde, så hverken brugere af eller materiel på jernbanenettet, eller medarbejderne som udfører arbejde på jernbanerne, kommer til skade.

DS 21001 er fuldt dækkende for de krav, som sikkerhedscertificerede jernbanevirksomheder og sikkerheds-godkendte infrastrukturforvaltere skal stille til leverandører i henhold til Bekendtgørelse 712 (erstatter 147).

Integration med eksisterende ledelsesstandarder

Struktur og indhold i den nye standard er baseret på ISO’s high level structure, hvad angår opbygning og tilgang til interessenter, ledelse, kompetencer, processtyring og løbende forbedring.

Standarden kan derfor integreres med andre ledelsesstandarder som fx ISO 9001 Kvalitetsledelse eller ISO 45001 Arbejdsmiljøledelse, hvis entreprenøren allerede er certificeret i eller anvender dem. Kravene i standarden er generiske, og enhver virksomhed kan derfor anvende standarden uanset størrelse og arbejdsfelt.

Kontakt

Niels Madelung
Niels Madelung Chefkonsulent | Chief Consultant
Rådgivning
E: nm@ds.dk
T: 39966235

 

Køb af DS 21001

I Dansk Standards webshop kan du købe standarden DS 21001:2020 Ledelsessystemer for jernbanesikkerhed – Infrastrukturarbejde – Krav

 

Kursus i DS 21001

Sådan arbejder du med DS 21001 – ledelsesstandarden for jernbanesikkerhed

I løbet af dette kursus får du gennemgået indhold og krav i DS 21001 Ledelsesstandard for jernbanesikkerhed – infrastrukturarbejde. I forlængelse heraf gennemgår vi forslag til, hvordan du kan implementere og efterleve disse krav i praksis.