I de enkelte eurocodes er der på en række punkter åbnet mulighed for, at der kan anvendes nationalt fastsatte værdier. Disse værdier er anført i de nationale annekser. Alle EU-lande skal udarbejde egne nationale annekser gældende for de pågældende lande. De danske nationale annekser for bygnings- og anlægskonstruktioner er udarbejdet af Dansk Standards standardiseringsudvalg efter opdrag fra Bolig- og Planstyrelsen.
En given eurocode skal derfor altid benyttes sammen med det tilhørende nationale anneks (NA). Dette vil fx sige, at DS/EN 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del 1-4: Generelle laster - Vindlast skal benyttes sammen med gældende DS/EN 1991-1-4 DK NA, som er det nationale anneks for vindlast til brug i Danmark.
Hvis der ikke er udarbejdet et dansk nationalt anneks til en eurocode, skal brugeren sikre sig, at de generelle krav jf DS/EN 1990 med tilhørende dansk nationalt anneks er overholdt.
Her finder du de gældende nationale annekser (DK NA) til bygningskonstruktioner samt evt. tillæg i pdf-format.
Supplerende anvendelsesorienteret DS-Information til brugerne af eurocodes.
Generel information om de nationale annekser, som er gældende i de andre EU-lande.
Grønland har startet en proces med overgang til eurocodes og der vil på sigt blive indført grønlandske nationale annekser til eurocodes, tilpasset de særlige geografiske og klimatiske forhold.