Arbejdsområde
Som medlem af udvalg S-564 får du mulighed for at præge den europæiske og internationale standardisering af sikkerhed ved elektriske installationer med det formål;
- At fastsætte krav til installation og koordinering af elektrisk udstyr
- At fastlægge de grundlæggende sikkerhedskrav til beskyttelse mod elektrisk stød
- At fastsætte krav til beskyttelse mod andre risici i forbindelse med brugen af elektricitet.
Udvalget behandler sikkerhedsregler for udførelse af elektriske installationer, der forsynes ved nominelle spændinger til og med 1000 V vekselspænding eller 1500 V jævnspænding samt grundlæggende sikkerhedsregler for benyttelse af elektricitet.
Derudover er udvalget ansvarlig for implementeringen af de udgivne europæiske standarder og harmoniseringsdokumenter på området, idet varetagelsen af de nationale sikkerhedsregler er Sikkerhedsstyrelsens ansvarsområde. Således fungerer udvalget som koordineringsgruppe mellem standarder og de lovgivningsbestemte sikkerhedsregler varetaget af Sikkerhedsstyrelsen.
Udvalget har desuden til formål at fungere som ERFA-gruppe i sikkerhedsmæssige spørgsmål vedrørende elektriske installationer.
Standardiseringsarbejdet er af horisontal karakter, dvs. at de standarder som udvalget behandler, anvendes i alle de komiteer, hvor de ovennævnte elektriske installationer indgår.
Udvalget følger aktivt den europæiske tekniske komite CLC/TC 64 Electrical installations and protection against electric shock og den internationale tekniske komite TC 64 Electrical installations and protection against electric shock, hvilket giver dig, som udvalgsmedlem, mulighed for at få indflydelse på og viden om de færdige standarder og regler.
Som udvalgsmedlem har du desuden mulighed for selv at deltage aktivt i det internationale og/eller europæiske arbejde. Læs mere om, de tekniske komiteer, der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne:
- CLC/TC 64 Electrical installations and protection against electric shock
- IEC/TC 64 Electrical installations and protection against electric shock
Målgruppe
Udvalget tæller næsten 50 medlemmer og har en bred målgruppe. Her er blot nævnt nogle af dem: Undervisere, Myndigheder, Rådgivere, Producenter/Distributører af elektrisk udstyr samt medlemmer af andre S-udvalg beslægtet til eller bruger af standarder fra TC 64.
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.